Revsundgranitterne dækker meget store områder i Jämtland, Lappland, Västerbotten og Ångermanland. De betegnes som værende sen- eller postorogene og bærer derfor ikke i væsentlig grad præg af deformerende kræfter.

Den typiske Revsundgranit er grovkornet og porfyrisk med afrundet rektangulære strøkorn af alkalifeldspat, som kan blive op til 10 cm, men som oftest er 3-6 cm. Strøkornene er ofte karlsbadtvillinger. De kan have en smal plagioklasringog og udgør almindeligvis 20-35% af bjergarten. De er oftest grå, men der er også typer, hvor de er rødlige eller sjældnere blålige eller brunlige. Strøkornene kan være subparallelt lejret. Grundmassen er grov- til middelkornet og består af feldspat, kvarts, biotit og evt. også amfibol og pyroxen. Kvartsen er oftest grå, kan være røgfarvet eller sjældnere blålig. Plagioklas er oftest lys, men kan være brunlig. Den er ofte seriticeret, kan evt ses som matte, lyse pletter grundmassen og i feldspatstrøkornene. Biotitten ligger som regel i store aggregater.

Der er ikke enighed om, hvorvidt Revsundgranit skal regnes som svecofenniske bjergarter, eller om i hvert fald nogle af dem er en del af Det Transskandinaviske Magmatiske Bælte TIB. Det tilkommer ikke mig at være dommer, så der er links fra/til begge regioner.

Nyere undersøgelser har vist, at der trods disse bjergarters ret ensartede udseende er temmelig store forskelle både i alder og i kemisk sammensætning, når man bevæger sig gennem området.

Alderen svinger mellem 1,87 og 1,78 Ga, og den generelle tendens er at de østligste er de ældste, men der er undtagelser - fx har de sydvestligste varianter fra det område der på kortet er benævnt "Transition Belt" ifølge nyere undersøgelser overraskende vist sig at have en alder på 1,84-1,87 Ga og dermed være blandt de ældste.

De typer af Revsundgranit, man finder I Jämtland, har relativt højt indhold af alkalifeldspat. Når man så bevæger sig længere mod øst bevæger den kemiske sammensætningsig sig i calcalkalisk retning, dvs. at indholdet af calcium stiger på bekostning af kalium og natrium.

Forskellige varianter

De grundigste undersøgelser af Revsundgranit omhandler de typer, som findes i Jämtland. Der er to massiver: det sydlige og det nordlige, som strækker sig ind i Ångermanland, og som også kaldes Fjällsjö-massivet. I begge disse massiver er der intrusioner af yngre typer, som også regnes til familien.

Prototypen på Revsundgranit findes i det sydlige massiv omkring byerne Revsund og Pilgrimstad. Her er strøkornene grå og typen kaldes grå Revsundgranit eller Pilgrimstadgranit. Strøkornene kan dog også her have et blåligt eller rødligt skær. Biotit er oftest eneste mørke mineral, men der kan også være amfibol.

Grötingengranit, som også kaldes rød Revsundgranit, stammer fra et massiv indlejret i det sydlige massiv. Det måler ca. 20 km i diameter og ligger øst for Bräcke. Alderen er 1,74-1,75 Ma altså yngre end Revsundgranitten. Det er en sur granit med et SiO2-indhold på 70-77%. Den er typisk ret fattig på mørke mineraler og Fe/Mg-forholdet er højt. Som følge heraf fremstår den som en leukokrat granit med en ofte klar rød farve. Den er grovkornet og har et stort indhold af op til 4 cm store mikroklinkrystaller, som fordi de er så talrige ikke er så iøjnefaldende. Der er lighedspunkter med rapakivigranitter, bl. a. er der højt fluoritindhold. Kan minde om Ålandspyterlitter.

Sort Revsundgranit er en grovkornet, pyroxenrigog kvartsfattig kvartsmonzodiorit, som især findes i den sydvestlige del af Fjällsjömassivet i det nordlige Jämtland. Den mørkere farve er et resultat af, at alkalifeldspatten helt eller delvist er orthoklas. Denne type udviser ofte tegn på magmamixing og -mingling med mafisk magma.

I den sorte Revsundgranit i Fjällsjömassivet er der flere intrusioner med den lidt yngre Sörvikgranit, som er en ortoklasrig pyroxen-, amfibol- og biotitførende granit. Den er feldspat- og kvartsporfyrisk med op til 3 cm lange feldspater og op til 1 cm store afrundede mørkegrå kvartskorn. Den er oftest hvidgrå, men kan være rødlig, brunlig, olivenfarvet eller gråsort.

Typer med blegrøde feldspatmegakryster kaldes blandt stensamlere traditionelt for Björnagranit efter en lokalitet i udbredelsesområdets sydøstlige hjørne i Ångermanland. Revsundgranitter med endnu mere intense rødbrune farver er formentlig et resultat af senere hydrotermal alteration.

Revsundgranitter er trods deres store geografiske udbredelse ret sjældne fund på danske strande. Det skyldes selvfølgelig den lange afstand, men også, at grovkornede bjergarter med store forskelle i mineralkornenes størrelse let forvitrer undervejs.

Forvekslingsmuligheder:

• Arnögranit: har knap så grov grundmasse. Kan lige som Revsundgranitten indeholde granater.
• Karlshamngranit: De mørke mineraler sider mere netagtigt fordelt i grundmassen, som ofte har et let grønligt skær.
• Porfyrisk Graversforsgranit o. l.: Kalifeldspater som regel ikke så aflange og har mere mættet farve.