Öjebasalt er en extrusiv mafisk bjergart med en alder på ca. 1460 Ma. Den danner et tykt lag i Dalasandstenen, og fordi denne er sunket ind afsløres Öjebasalten i dag i en langstrakt V-formet blotning, som fra NV til SØ har en længde på 110 km. Det østlige "ben" har en max. bredde på 7 km. Det drejer sig ikke om en enkelt lavaudstrømning, men om mange forskellige, som er af forskellig sammensætning, og der er også tyndere sandstenslag mellem basaltlagene. Den maximale tykkelse er ca. 100 m ialt.

På grund af den undertiden store tykkelse af de enkelte basaltlag er størkningen foregået så langsomt, at teksturen er blevet mere kornet end normalt i en basalt - evt kan den have ofitisk grundmasse. Dette er årsagen til at den ofte omtales som Öjediabas. På en frisk brudflade er grundmassen næsten sort, evt. med et grønligt skær. På en forvitret overflade bliver den grønne farve meget tydelig.

Öjebasalten er nogle steder homogen , men oftere ses et varierende antal plagioklasstrøkorn, som ofte er omdannet til epidot, albit og sericit. Epidoten giver strøkornene et karakteristisk udseende med grønlige striber. Strøkornsrige typer kaldes undertiden Öjediabasporfyrit.

Ofte er der blærer eller mandler, som overvejende består af chalcedon, som nogle steder er udviklet som agat. Andre bestanddele i mandlerne kan være chlorit, calcit eller pyrit.

Doleriter, som ikke er til at skelne fra Öjediabas findes på andre lokaliteter, og Öjediabas er derfor ikke nogen absolut ledeblok.