Barnarpgranitten har et ret stort udbredelsesområde omkring Vätterns sydspidsstrækkende sig et stykke op både langs øst- og vestbredden. På vestbredden er der overgangstyper mod Kristinehamngranit.
Barnarpgranit er en trikoloregranit med afrundede øjne af perthitisk kalifeldspat, som alle har samme farve, som regel rødbrun. Mere enskornede typer ses også. Plagioklas forekommer som øjne omkring kalifeldspaterne og som selvstændigt mineral imellem disse. I begge tilfælde er plagioklas delvis omdannet til grøngul epidot. Kvarts findes som blå/violette afrundede korn. Desuden ses biotitaggregater og titanit.
Opblanding med basaltisk magma kan enten give anledning til "mafiske xenolither" eller føre til typer med næsten sort grunmasse og rødbrune øjne af kalifeldspat - evt med lys plagioklasring.
Da vi er inde i eller tæt på protoginzonen er gnejsede og mylonitiske typer ret almindelige, men selv centralt i protoginzonen ses enklaver med ret udeformerede granitter. Selv ret udtalt deformerede Barnarpgranitter er som regel genkendelige.
Andreasson & Rohde, 1990: Geology of the Protogine Zone south of Lake Vättern, Southern Sweden: a reinterpretation. GFF, vol. 112, s. 107-125
Wik, Nils-Gunnar et al.: Beskrivning till regional berggrundskarta över Jönköpings län. Sveriges geologiska undersökning 2006
Eliasson, Thomas, Ulf Bergström och Johan Jönberger: Jönköping, berg och bergkvalitet. SGU-rapport 2008:24
Gorbatschev R. & Bogdanova 2006: Aspects of the Proterozoic boundary between SE and SW Sweden, SGU research project (Univ. Lund)