Småland/Värmlandbæltet udgør den sydligste del af det transskandinaviske magmatiske bælte TIB.

Småland/Värmland-bæltets afgrænsning

• Mod vest bliver bjergarterne tiltagende gnejsede, når vi nærmer os protoginzonen, som er en ca. 50 km bred deformationszone, som adskiller SVB fra Det Østlige Gnejssegment i Det Sydvestskandinaviske Domæne. Strukturelt og tektonisk tilhører Protoginzonen Det Sydvestskandinaviske Domæne, men den indeholder mange enklaver med kun lidt påvirkede bjergarter, som i høj grad ligner dem vi finder i SVB, så i vores sammenhæng er det naturligt at behandle disse bjergarter sammen med SVB-bjergarterne. På vestsiden af protoginzonen har vi formentlig at gøre med de samme bjergarter, som imidlertid er mere eller mindre uigenkendelige, fordi de er så kraftigt omdannede under den sveconorvegiske orogenese omkring 1,0 Ga. I Värmland og helt ned mod Dalsland kan man dog finde enklaver med temmelig upåvirkede bjergarter, som skuffende kan ligne nogle typer Järnagranit.
• Mod syd er noget lignende tilfældet ved grænsen mod Blekinge. Der går en skillelinje mellem Blekinge og Småland (Småland/Blekinge-zonen), således at Blekingeprovinsen er hævet betydeligt i forhold til Småland. Tvinggranitterne, der ligger syd for denne zone er af TIB-oprindelse. De er mere eller mindre deformerede, dog slet ikke så kraftigt som de oprindelige TIB-bjergarter i Det Østlige Gnejssegment, fordi de undgik den sveconorvegiske orogenese.
• Mod sydøst skråner grundfjeldet ned under de paleozoiske sedimenter, så man på Øland skal bore dybt for at nå TIB-grundfjeld. Hvor langt mod sydøst der er TIB-bjergarter som fundament for de palæezoiske sedimenter er uklart.
• Mod nordøst har vi den nordlige del grænseområder mod Dalarna, hvor specieklt glidende overgange mellem Filipstadgranitter og Järnagranitter er flydende. Længere sydpå er grænsen mod det gamle svecofenniske grundfjeldområde skarp, men naturligvis ikke ukompliceret, idet der er mange løsrevne TIB-granitiske intrusioner kortere eller længere inde i Det Svecofenniske Domæne. Først inden for de sidste 10-20 år er man blevet klar over, at bjergarter i den såkaldte Askersundsuite (Askersundgranit, Graversforsgranit mm.) har en alder på ca. 1,85 Ga og altså er ældre end TIB 1. Det har ført til at nogle geologer anvender betegnelsen TIB 0 for denne gruppe.
• Mod nordvest grænser SVB op til Kaledoniderne, som har væltet sig ind over de magmatiske bkergarter.

Bjergarternes alder

Hovedparten af bjergarterne i Småland/Värmland-bæltet stammer fra TIB 1 og har altså en alder på 1,81-1,76 Ga. Der er også indslag af bjergarter, som tilhører TIB 2, og som altså har en alder på 1,71-1,67 Ga. Der er ingen forskel i udseende og kemi på bjergarter fra de to forskellige perioder. Generelt bliver bjergarterne yngre jo længere man bevæger sig mod syd og vest, men mønstret er broget, og da der ikke er nogen petrologiske forskelle på bjergarterne fra TIB 1 og TIB 2/3 har det ikke den store praktiske betydning.

Opdeling

Askersundsuiten: En række intrusionen i grænseområdet mod svecofennisk grundfjeld. Helt overvejebde grovporfyriske granitter med ret stort indhold af mørke mineraler. Mange er deformerede, gnejsgranitiske.

Filipstadstriben: Den nordligste del af SVB: Overvejende grovporfyriske granitter af Filipstadtype. Strækker sig ind i Norges Trysilområde. Omkrin Hagfors findes mere enskornede typer.

Protoginzonen: Syd for Jönköping ligger den lille by Barnarp, som har givet navn til disse trikolore-granittyper. Lignende øjegranitter findes op langs Vätterns vestkyst. Vi er i eller tæt på protoginzonen, og derfor ses ofte gnejsede typer.

Vimmerbybatholithen: Det nordlige Småland og Östergötaland. Både grovporfyriske og mere enskornede granittyper (Växjötyper).

Sydlige Småland: Mellem OJB (Oskarshamn-Jönköping-bæltet), protoginzonen og Blekinge. Især Växjögranitter - røde, rosa og grå.

 

Bjergartstyper

Hovedparten udgøres af granitter, men der er også intermediære og basiske dybbjergarter.

TIB-granitter

Blandt granitoiderne kan man skelne mellem to hovedtyper:

• Porfyriske grovkornede typer af Filipstadtypen. De findes i bæltets nordlige strøg (Filipstadstriben), men også i Vimmerbybatholithen, som indtager den nordlige del af Småland og Östergötland. Endelig ses der også granitter af denne type ved sydspidsen af Vättern i form af Barnarpgranit. Betegnelsen trikoloregranitter bruges specielt om typer med røde kalifeldspatøjne med gul plagioklasring og med blålig kvarts, men anvendes ofte noget mere liberalt om alle granitter fra området, der rummer tilnærmelsesvis disse farver.
• Mere enskornede granitter, oftest fin- til mellemkornede. De er talrige i det sydlige Småland og kaldes derfor Växjögranitter, men de findes også i det Nordsmåland/Östergötland.

TIB-vulkanitter

I Småland er der flere VNV/ØSØ-forløbende bånd med vulkanske bjerarter, overvejende ignimbriter, men der er også tuffer, vulkanske breccier og muligvis lavabergarter. Disse bjergarter er ca. 10 mill. år yngre end de ovenfor omtalte dybbjergarter, og er dannet ud fra samme magma. Nogle er omdannet til hälleflint.

TIB-gangbjergarter

Endelig findes gangbjergarter af samme alder og samme kemiske sammensætning. Der findes både sure, basiske og blandede (composite) gange. De førstnævnte rummer de smålandske gangporfyrer så som Påskallavikgangporfyr.

Alkalint kompleks

Ca. 1545 Ma intruderes det diminutive alkaline kompleks ved Norra Kärr lige øst for Vättern

Anorogene granitter

Omkring 1450 Ma - altså flere hundrede mill. år senere end de egentlige Smålandsgranitter - intruderes nogle anorogene granitter, som har mange lighedspunkter med rapakivigranitter. Det drejer sig om de kraftigt rødfarvede Jungfrun-, Götemar- og Uthammargranitter.
Traditionelt har betegnelsen Uthammargranit været anvendt om granitter fra et noget større område, nemlig kystegnene fra Figeholmsfjorden, hvor Uthammar ligger og helt op til grænsen mod Vesterviksandsten omkring Flivik. Lige så traditionelt har den del af Uthammarintrusionen, som ligger syd for Figeholmsfjorden, været regnet som en del af Virbogranitterne. Jeg vil her bruge betegnelsen Uthammargranit om de anorogene 1450 mill. år gamle granitter i den lille intrusion, der strækker sig tværs over Figeholmsfjorden. Dermed mister betegnelsen ikke-deformeret Virbogranit sin eksistensberettigelse.

Doleritter

Omkring 970 Ma opstår et langstrakt system af N/S forløbende mafiske gange - de såkaldte Blekinge-Dalarna-doleritter (BDD). Nogle har indeslutninger af kvartsit, gnejs mm (diabaskonglomerat).