Götemargranit er en rapakivibjergart fra en lille cirkelformet intrusion mellem Västervik og Oskarshamn. Diameteren er ca. 5 km

Götemargranit bliver brudt i det store Krakemåla-stenbrud. Den forhandles som "Gotenrot" og anvendes som erstatning for den meget lignernde men lidt mere storkornede Jungfrungranit, som er fredet.

Hovedparten af intrusionen udgøres af en grovkornet alkalifeldspatgranit, mens mindre områder består af mellem- til finkornet granit. Der er talrige eksempler på gange med pegmatit og aplit og også gange - delvist uden for hovedintrusionen - med granitporfyr.

Götemar-intrusionen menes opstået ved succesive injektioner af magma med lidt forskellig sammensætning. Til en vis grad er der tale om en koncentrisk opbygning, hvor de middel- og finkornede varianter danner ufuldstændige koncentriske ringe i den grovkornede type.

Det angives ofte, at der praktisk taget ikke selvstændig plagioklas i Götemargranit, men det gælder kun den grovkornede alkalifeldspatgranit, som er præget af mættetrøde alkalifeldspatter med udtalt perthitisk tekstur.

I de middel- og finkornede typer er der være selvstændig plagioklas, oftest gullig. Plagioklasen danner ofte kærne i alkalifeldspatterne eller ses som velafgrænsede indeslutninger. Endelig optræder plagioklas i sammenvækst med kalifeldspat i grundmassen - muligvis drejer det sig her om albitiserede alkalifeldspatter opstået ved metasomatiske processer.

• Kvarts ses i tre former. Især i grovkornede typer ses op til 1 cm skyede, ofte zonare, idiomorfe kvartskorn, som især centralt kan have blåligt skær.
• Som regel mørkegrå, let kantede korn på 1-2 mm i hobe eller kæder. Kan give bjergarten et pyterlitisk udseende.
• Interstitiel kvarts udfældet terminalt mellem feldspatterne. Mikrografisk tekstur ses ikke

Biotit er oftest eneste mørke mineral, men hornblende kan også ses.