Smålandsignimbritter (også kaldet Smålandsporfyrer - ikke at forveksle med Smålandsgangporfyrer) findes i store VNV/ØSØ forløbende strøg ned gennem Småland (gulfarvet på kortet). De tilhører TIB1 og har en alder der er lidt større (10 Ma) end de granitter, som senere er intruderet op i dem. De fleste er ryolitiske, men der er også intermediære og basiske typer.

Smålandsignimbritter udgør en meget heterogen gruppe og vil sjældent være velegnede som ledeblok. De er karakteriseret ved at have tæt grundmasse med flintagtig brud.
Grundmassens farve varierer fra helt lys over rødlig til næsten sort. Der er ofte mange pimpstensslirer, som typisk er mørkere farvet end grundmassen. Hvis rekrystallisationsprocessen er fremskredet kan der være centrale hulrum med vækst af kvartskrystaller i slirerne.
Der er oftest kun en slags feldspatstrøkorn, som typisk er lysere end grundmassen og ofte talrige. De kan være skarpkantede, men er ofte afrundede og ligger i langagtige grupper. Når det er tilfældet kan man kan man let fejlbestemme en sten som en Smålandsgangporfyr - især Högsrumporfyr. Man må lægge vægt på, om de parallelle slirer består af mørke mineraler og er et resultat af dynamisk metamorfose, eller om det i stedet er pimpstensslirer, der giver stenen et folieret præg. Endnu vanskeligere bliver det hvis Smålandsignimbritten senere har være udsat for deformerende kræfter (se nedenfor under hälleflint).

Kvartsstrøkorn kan være til stede, men er oftest fraværende.

Mange steder har ignimbriterne været udsat for bjergtryk, hvorved de omdannes til såkaldt hälleflint. I disse er grundmassen tæt, strøkornene lidt udflydende og hele bjergarten bliver folieret med mørke mineraler i parallelle slirer. Helleflint vil ofte sprænges langs disse slirer, så man får karakteristiske blokke med to parallelle plane flader.

Går metamorfosen videre så grundmassen bliver synligt kornet taler man om en leptit.

Begge disse betegnelser anvendes kun lokalt i Sverige, men især hälleflintbetegnelsen har vundet hævd blandt ledeblokfolket. Helleflint og leptitter findes også andre steder i Sverige, hvor vulkanske bjergarter findes i større mængde, bl. a. i Bergslagen, hvor man finder den stribede hälleflint fra Dannemora, som er landskabssten for Uppland.