Uthammargranit har været betragtet som en god ledeblok, som på nogle lokaliteter optræder ret talrigt (Æbelø). I følge Holmquists oprindelige beskrivelse stammer den fra ret vidtstrakte områder fra den lille flække Uthammar ved nordsiden af Figeholmsfjorden op til grænseområderne mod Västervikkvartsit.
Det synes for mig fornuftigt at indskrænke brugen af navnet Uthammargranit til en yngre granit fra en senere opdaget lille intrusion, som strækker sig tværs over Figefjorden (se nærmere i klummen nedenfor). Intrusionen har en alder på ca. 1450 Ma og er altså samtidig (og co-genetisk) med Jungrungranit og Götemargranit.
Selv om Uthammargranit ikke viser så tydelige rapakivitegn som Jungfrungranit og Götemargranit, er der alligevel flere punkter hvor Uthammargranit adskiller sig fra de ældre røde TIB 1-Smålandsgranitter. Uthammargranit er en udeformeret granit, som er domineret af kraftigt røde/brunrøde delvist aggregatdannende kalifeldspater (mikroklinperthit) på 1-4 cm, som kan være karlsbadertvillinger. Mellem feldspaterne ses kvarts i form af op til 1 cm store helt lyse og ofte let mælkede kvartskorn, som er tydeligt mere idiomorfe end man ser det i de almindelige Smålandsgranitter. Tydelige resorptionstegn ses ikke sjældent og der kan være ansatser til mikrografisk tekstur. Små kantede kvartskorn og egentlig pyterlitisk tekstur ses ikke. Der er næste Ikke selvstændig plagioklas, og det der måtte være, har næsten samme farve som - eller er lidt mørkere end - kalifeldspatten. Biotit er eneste mørke mineral og som regel kun ret sparsomt til stede. Accesoriske mineraler er fluorit, zirkon, titanit und malmmineraler. Fluoriten er undertiden synlig makroskopisk.
Mens Götemargranit og Jungfrungranit teksturmæssigt minder meget om de egentlige rapakivigranitter, er dette ikke tilfældet for Uthammargranit. Den kemiske sammensætning og den dybt brunrøde farve af kalifeldspatterne har de dog fælles. De meget lyse, undertiden blåligt mælkede kvartskorn kan man finde både i Uthammargranit og Götemargranit, men de små, mørke, kantede kvartskorn ses ikke i Uthammargranit.
For efterhånden en del år siden blev man klar over, at der i det ellers ca. 1800 mill. år gamle grundfjeld i Østsmåland var tre små intrusioner med røde rapakivilignende granitter, som kun var ca. 1450 mill. år gamle. Det drejede sig om Jungfrungranit, Götemargranit samt en intrusion, som strakte sig tværs over Figeholmsfjorden og på nordøstsiden rummede Uthammargranit og på sydvestsiden Virbogranit.
Mens såvel Jungfrun- som Götemargranit allerede af Holmquist i 1906 blev omtalt som selvstændige granittyper, stiller sagen sig anderledes for intrusionen ved Figeholmsfjorden. Typer fra stenbrud nord for fjorden blev omtalt som Uthammargranit sammen med granitter fra et langt større område langs kysten op mod Västervik, mens typer fra stenbrud syd for fjorden blev benævnt Virbogranit sammen med granittyper fra et ligeledes langt større område ned mod Oskarshamn. For Virbogranittens vedkommende skelnede Holmquist mellem udeformerede og deformerede typer - dog uden at stedfæste de udeformerede typer til Figeholmsfjord-intrusionen. For Uthammargranittens vedkommende skelnedes ikke mellem deformerede og udeformerede typer.
Senere omtale af disse granittyper i ledebloksammenhæng (Hesemann, Zandstra) adskiller sig ikke fra Holmquists beskrivelser - virker tvært imod nærmest som skrevet direkte af!
Der er flere grunde til, at det ikke er tilfredsstillende:
Det er for mig indlysende, at der burde ryddes op i nomenklaturen, men det er jo lettere sagt end gjort.
Svenske geologer har undersøgt områderne omkring Figefjorden grundigt - især fordi Simpevarp-kernekraftanlægget ligger tæt på. De benævner den unge granittype Uthammargranit.
Stort set alle in situ-prøver af Uthammargranit stammer fra gamle stenbrud sydøst for Uthammar - inde i den unge intrusion. Langt ovedparten af in situ-prøver af Virbogranit stammer fra stenbrud uden for intrusionen.
Da der kun er minimale forskelle mellem de deformerede typer af Holmquists oprindelige Virbo- og Uthammargranitter, forekommer det mig rationelt at kalde alle de deformerede typer for Virbogranitter og den unge udeformerede, rapakivirelaterede granit for Uthammargranit.
Regional berggrundsgeologisk undersökning Sammanfattning av pågående undersökningar 2001. REGIONALA KARTOR 1:250 000 Projekt Småland, regionalt berg Ulf Bergström, Niklas Juhojuntti, Leif Kero, Lena Lundqvist, Michael Stephens, Sam Sukotjo, Nils Gunnar Wik och Hugo Wikman.SGU.
Åldersbestämning av svårdaterade bergarter i sydöstra Sverige Karl-Inge Åhäll Karlstad Universitet November 2001
Oskarshamn site investigation Bedrock geology – overview and excursion guide Carl-Henric Wahlgren Geological Survey of Sweden September 2010
Cruden, Alexander R, 2008: Emplacement mechanisms and structural influences of a younger granite intrusion into older wall rocks – a principal study with application to the Götemar and Uthammar granites
