Ålandsaplitgranit er en finkornet bjergart som i princippet næsten udelukkende består af kalifeldspat og kvarts. Betegnelsen anvendes dog ikke sjældent mere liberalt om finkornede granitter i det hele taget. Kvartsen er ofte lysere end i andre Ålandsbjergarter. Teksturen kan være mikrogranitisk, mikrografisk eller en blanding heraf. Der er ofte små (cm-store) druser, hvori man ofte kan ses krystaller af kvarts, feldspat og fx. fluorit.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle finkornede granitter, der er aplitgranitter. Aplitgranitter er (som pegmatitter) dannet af den sidste restsmelte i et magmakammer. Denne restmagma adskiller sig fra "almindelig magma" ved at være mættet/overmættet med fluider (H2O, CO2 mm), fattig på mørke mineraler og beriget på såkaldte inkompatible mineraler.

I Ålandsporfyraplit ses desuden afrundede kalifeldspatstrøkorn med en diameter på op til 2 cm. Plagioklasring herom ses også.

I Prikgranit ses i samme grundmasse som ovenfor jævnt fordelte 1-3 mm store aggregater af biotit.

Endelig har vi i Porfyraplitisk prikgranit både kalifeldspatstrøkorn og biotitaggregater. Der er glidende overgang til granitporfyrer, hvor der typisk vil være mere plagioklas, og hvor mørke mineraler er en mere integreret del af grundmassen.

Det er ikke muligt med sikkerhed at skelne disse typer fra tilsvarende typer på det finske fastland eller fra de svenske rapakivimassiver. Det angives, at de finske har en tendens til at have mere gulligbrun farve og -for porfyraplitternes vedkommende - mere kantede alkalifeldspatstrøkorn.