Ahvenistomassivet er en satellitintrusion til Viborg batholithen. Den måler 13x22 km. Den adskiller sig markant fra alle andre finske rapakivimassiver ved at basiske dybbjergarter udgør en stor del af massivet. Alderen er 1,64-1,63 Ga.

Centralt er der både enskornede og porfyriske biotit- og hornblendegranitter - porfyriske biotitgranitter er de mest almindelige. De fleste Alkalifeldspatmegakryster i de porfyriske typer er rektangulære, men ofte ses nogle afrundede, som vi får en pyterlitlignende bjergart. Megakrysterne måler 1-3x3-6 cm. Rapakivitekstur med plagioklasring omkring runde alkalifeldspatter ses kun helt undtagelsesvis. Kvarts ses ofte i to generationer med større bipyramidale eller runde, evt. korroderedede korn (dråbekvarts) samt 2. generationskvarts som små anhedrale korn. Mikrografisk tekstur er ikke almindelig.

I det centrale granitområde er der en del forekomster af porfyraplit - både som gange og som større ansamlinger. Der er også topasførende granit og pegmatit. Alt dette tyder på at vi befinder os på et niveau, hvor den sidste fluidholdige del af magmaen størknede. Egentlige aplitter og pegmatitter er - som det sig hør og bør i rapakiviintrusioner - sjældne.

Granitporfyrer - grænsen mod porfyraplit er ikke veldefineret - skal også kunne ses.

De granitiske bjergarter er omgivet af de nævnte basiske bjergarter, som ligger i en hesteskoformet formation, som er åben mod sydvest. Udenfor er der igen mindre mængder hornblendegranit.

Fra Ahvenisto udgår talrige parallelle gange mod nordvest - den såkaldte Häme-gangsværm. Lagt de fleste gange består af doleritiske bjergarter, men der er også nogle med kvartsporfyr. Zandstra har i "Platenatlas" et eksempel herpå. En meget stor blok ved Røjle Klint ligner meget.