Kökarsfjärden er en selvstændig rapakiviintrusion syd for Ålandsintrusionen og vest for øen Kökar. Intrusionen har en betydelig udstrækning på havbunden, men dukker kun op til havets overflade på ca. 20 ubeboede skær, hvoraf de tre største hedder Norrharu, Söderharu og Andör.
Med sine 500 km² er det faktisk den femtestørste finske rapakivi-intrusion. Alderen er bestemt til at være 1574±14 Ma - dvs. samme alder som Ålandsbatholithen.
På Söderharu er der en porfyrisk bjergart med langstrakt rektangulære alkalifeldspatter, som næsten altid er karlsbadertvillinger. Der er kun enkelte ovoider og plagioklasring (rødbrun) ses kun undtagelsesvis. Mellemmassen er sparsom og består af kalifeldspat, plagioklas, kvarts og biotit. Kvartsen findes i to generationer: 1. generationskvarts er zonar, mælket og blå centralt. 2.generationskvarts er mindre kantede mørkegrå/røgfarvede korn, som kan give bjergarten et pyterlitagtigt udseende.
På Norrharu er bjergarten ikke så udtalt porfyrisk og indeholder mindre blåkvarts.
På Andör finder man en granitporfyr med strøkorn af feldspat, kvarts og biotit i en mellemkornet grundmasse.
Det er imidlertid klart, at der kan gemme sig helt andre bjergartstyper på utilgængelige områder af intrusionen. Huismann gør sig til talsmand for, at granitporfyrer med orangerøde eller gul-brun-røde farver ofte kommer fra Kökarintrusionen. Lignende typer kommer fra Vehmaaa eller Laitila, men her er farverne oftest mere grumsede pga. betydeligt indhold af plagioklas med grønlige farver.
Kort sagt må vi formode, at der i Kökarsfjärden overvejende er porfyriske granitter og granitporfyrer. De store alkalifeldspatmegakryster er i almindelighed rektangulære.
To egenskaber kan i særlig grad lede tanken hen på, at en sten kommer fra Kökarsfjärden
Suominen, V., 1991. The chronostratigraphy of southwestern Finland, with special reference to Postjotnian and Subjotnian diabases. Geological Survey 01 Finland, Bulletin 356.
Huisman, Harry: Zwerfsteenrapakivi's nader bekeken. Grondboor en hamer. 1980, 1 s. 2-23
Zandstra, J. G.; Kökarrapakivi. Grondboor en Hamer nr.5, 1995
Skan-Kristallin (eksternt link)