Reposaarimassivet regnes for at være en satellit til Laitila, men er adskilt fra denne af Santikuntagravsænkningen. Derudover er der postjotniske diabasgange, som flere steder har påvirket granitten betydeligt og nogle steder optaget fragmenter af granitten.

Det er uvist om rapakiviintrusionen strækker sig ind under sandstenen.

Der er også formodninger om, at der kan være en større intrusion i Den Botniske Bugt med relation til Reposaari- og Siipyymassiverne.

Alderen er målt til 1584±9 Ma.

Reposaarigranitten består helt overvejende af rødlig alkalifeldspat og grålig kvarts. Herudover er der mindre mængder plagioklas samt hornblende, som er delvist omdannet til chlorit.

Det er en porfyrisk granit med mange rektangulære og færre runde megakryster af perthitisk alkalifeldspat. Disse feldspatter måler op til ca. 4 cm og er i sporadiske tilfælde omgivet af en mørkere rødbrun plagioklasring. Indeslutninger af andre mineraler er sparsomme, men spredte korn af hornblende og plagioklas ses. I enkelte feldspatmegakryster ses især i randområderne små uregelmæssigt formede kvartsinklusioner.

Mellem de store feldspatter er der smalle strøg, som overvejende består af hvidlige/lysegrå afrundede kvartskorn uden tydelige korngrænser. De udviser kun undtagelsesvis rapakivikendetegn i form af idiomorfi og/eller resorption. Herudover ses i varierende mængde olivenfarvet plagioklas, som oftest er kraftigt imprægneret med jernforbindelser og dermed - især i randområderne - får en rødbrun farve. Mørke mineraler er ikke fremtrædende og udgøres især af hornblende.