Siipyygranit blev afsat som en selvstændig enhed på et geologisk kort allerede i 1903, og bjergarten blev beskrevet af Sederholm i 1911, men blev ikke opfattet som en rapakivibjergart.

I forbindelse med at man i 1989 foretog undersøgelser af bjergarten, for at se om den var anvendelig som "dimension stone", blev der også lavet en radiometrisk aldersbestemmelse, som viste en alder på 1562±14 Ma. Med den viden i baghovedet var det herefter let at se, at bjergarten havde typiske rapakivitræk, især i form af kvarts i to generationer.

Siipyygtranitten findes på en halvø syd for Siipyy (Sideby på svensk) og dækker et areal på ca. 3x6 km. Det er uvist, hvor langt ud i havet intrusionen strækker sig. Der er udtalt diskrepans mellem GTK's netkort og kortskitsen i Hannu Idmans artikel - formentlig er skitsen den mest korrekte.

Der er også formodninger om, at Siipyy-intrusionen kan være en satellitintrusion til en større intrusion ude i Den Botniske Bugt.

Siipyygranitten er den nordligste af de finske rapakivigranitter - i hvert fald indtil videre! Hannu Idman nævner, at også nogle porfyriske granitter fra området NØ for Lavia måske kan vise sig at være rapakivibjergarter. Også disse blev beskrevet af Sederholm i 1911.

Petrologisk er Siipyygranit en porfyrisk biotitgranit med subangulære megakryster af rødlig, perthitisk kalifeldspat i en mellemkornet grundmasse. Isolerede runde kalifeldspatter ses også, men plagioklasringe er ikke observeret (se dog FI-110). Pyterlitisk tekstur med kantede kvartskorn ses heller ikke. Feldspatmegakrysterne kan nå en størrelse på op til 6 cm, men de fleste er 2-3 cm.

Kvarts forekommer i to generationer. Det meste er 1. generations-dråbekvarts, som især centralt har en overordentlig karakteristisk mælket blålig farve - resten er interstitiel kvarts af grålig farve, udfældet i størkningensprocessens slutfase. Ofte ses zonar opbygning med vekslende klare og mælkede koncentriske zoner. Mørkt mineral er overvejende biotit. Accesoriske mineraler er fluorit, zircon, apatit og monazit. Titanit findes ikke.

Indholdet af meget iøjnefaldende blålige kvartskorn af 1. generation deler Siipyy-granit med Fjällskär-granit (Bräunlich), som imidlertid ikke er så porfyrisk og indeholder brunlig plagioklas.