Mullnäset er et lille rapakivimassiv syd for Strömsund. Det blev først erkendt som et rapakiviområde i forbindelse med kortlægningen af Jämtland, som første til berggrundkartan fra 1984. Alderen er målt til 1526 ± 3 Ma. Det består af en større granitisk del mod nord og et mindre område mod syd med gabbro.

På nye kort fra SGU skelnes der mellem rapakivigranit og syenitoid-granit. De to typer har ret forskellig fremtoning (se nedenfor).

Eksempler på magmamingling og -mixing synes ikke at være så almindelige som i fx. Mårdsö- og Ragundamassiverne.

Granitter

Granitter er som hovedregel ret intensivt rødfarvede. De er uenskornede, evt let porfyriske. Rapakivi- og antirapakivitekstur fotrekommer. Alkalifeldspatten er overvejende orthoklas. Selvstændige plagioklaskorn me kun lidt kalifeldspat i antiperthittekstur er almindelige. Mikrografisk tekstur kan ses. Kvartsindholdet er 25-30% og udgøres bl. a. af let korroderet dråbekvarts. Hornblende og biotit er de mørke mineraler.

Granitten findes i et ca. 6 km² stort område mod nordøst (lokalitet 2).

Syenitter og kvartssyenitter

Syenitter og kvartssyenitter kendetegnes ved at være grøngrå/brungrå fin- til groft middelkornede bjergarter. Perthitisk alkalifeldspat er hovedmineralet, hvortil kommer 5-10% kvarts og 15-30% mørke mineraler. Alkalifeldspatterne er nogenlunde rektangulære og indeholder ca. lige meget orthoklas og natriumrig plagioklas. Der ses både åre- og pletperthit. Der kan være symplektitiske kvarts/feldspatsammenvoksninger i feldspatkornenes randområder. Ofte ses selvstændige korn af calciumrig plagioklas.

Disse syenitoidgranitter dækker hovedparten af det centrale område af Mullnäset-komplekset.

Gabbroide bjergarter

Indeholder typisk 50% mørke mineraler, hvorasaf hovedparten er pyroxen og resten titanomagnetet og biotit. Lyse mineraler udgøre næsten udelukkende af Ca-rig plagioklas.

I mindre basiske typer, som må opfattes som hybridbjergarter er der mere kvarts og alkalifeldspat.

Teksturen er kornet , kun sjældent ofitisk