Ragunda-suiten omfatter en række svenske rapakivi-massiver, som har en alder på 1,50-1,53 Ga. Hertil knytter sig nogle mindre massiver længere sydpå, som er lidt yngre. Hvorvidt de tilhører Ragundasuiten eller er at regne for en selvstændig gruppe står ikke helt klart, men de omtales i hvert fald her.

I det nordlige Sverige finder man 2 større og 5 mindre områder med rapakivibjergarter. De to store er Ragunda- og Nordingrå-massiverne. Nordingrå-massivet er ældre end de andre svenske rapakivi-massiver og tilhører Ålands-suiten, men af praktiske grunde behandles Nordingrå-bjergarterne også her.

Noget mindre er Rödö- og Mårdsjö-massiverne - sidstnævnte kan betragtes som en sattelit til Ragundamassivet.

Længere mod nord mod grænsen til Kaledoniderne finder man de tre små Nordsjö-, Mullnäset- og Strømsund-massiver.

Betydeligt længere mod syd finder vi yderligere 2 små intrusioner, nemlig Strömsbro lige nord for Gävle og Noran med de tilknyttede Gustafsporfyrer i det sydøstlige Dalarna.

I Småland har vi 3 små områder med rapakivilignende bjergarter: Jungfrun, Götemar og Uthammar/Virbo . De har en alder på ca. 1400 Ma.

Endelig må det anføres at TIB 2-granitterne fra Dalarna og Rätanbatholithen udviser mange rapakivilignende træk - dette gælder især Garberggranit. Det er (endnu?) ikke kotyme at medtage dem under rapakivihatten, så det sker heller ikke her

Rödö- og Strömsbrointrusionerne ligger ved den svenske kyst, og der er usikkerhed om, hvor langt ud på havbunden intrusionerne strækker sig. Traditionelt har man ment, at Rödöintusionen måler ca. 6x7 km, men nogle nyere kort antyder betydelig større udbredelse af både. Det er usikkert om disse mulige forekomster i Den Botniske Bugt har samme alder som de små landfaste forekomster, eller om de er ældre og tilhører Ålands-suiten.

Nogle af massiverne (Nordingrrå, Ragunda, Mårdsjö og Mullnäset) blotter på nuværende erosionsniveau såvel granitiske som gabbroide bjergarter, mens de andre udelukkede indeholder granitiske bjergarter.

Geokemisk er de svenske rapakivibjergarter mere varierede end de finske. En af de markante forskelle er tilstedeværelsen af intermediære syenitiske bjergarter i Jämtland-Ångermanland-komplekserne (monzonitter og kvartssyenitter forekommer dog også i Salmi-batholithen).

Kun få af bjergarterne fra disse områder udviser tydelig rapakivitekstur med runde alkalifeldspatmegakryster forsynet med en ring af plagioklas. Flottest ses det i Rödö-massivet.