Strömsbrogranit findes i et ganske lille langovalt område på nordkanten af Gävle-gravsænkningen, som er fyldt med jotnisk sandsten. Den norlige del er blotlagt ved jordoverfladen mens den sydlige del er dækket af sandstenen. Associeret med granitten findes nogle få doleritgange af samme alder. Tilsammen danner de et rapakivikompleks, hvis alder er målt til 1500 Ma.
Strömsbrogranit er en meget rød rapakivibjergart med rektangulære kalifeldspatmegakryster. Kalifeldspatterne måler 1-2 cm, er ofte karlsbadertvillinger, har mange inklusioner af plagioklas, men savner plagioklasring. Selvstændig plagioklas sparsom. Kvarts som delvist idiomorfe korn omkring feldspaterne i pyterlitlignende tekstur. Mikropegmatit omkring kalifeldspatterne almindeligt forekommende. Mørke mineraler i form af biotit i varierende mængder.
Zandstra, J. G., 1988: Noordelijke kristallijne Gidsgesteenten. Brill, Leiden. s. 192-195
Stephens, Michael B. m. fl.: Synthesis of the bedrock geology in the Bergslagen region, Fennoscandian Shield, south-central Sweden, Sveriges geologiska undersökning, 2009, Ba 58.