Begrebet enskornet Ålandsgranit dækker her over en mellem- til grovkornet, rød/rødbrun rapakivigranit, som enten er enskornet eller svagt porfyrisk i form af optræden af runde kvartstrøkorn (dråbekvarts) og/eller rektangulære/kantede alkalifeldspatter op til ca. 5-10 mm. Der er ikke (eller kun i beskedent omfang) ovale kalifeldspatter med eller uden plagioklasring. Mikrografisk tekstur er ofte fremtrædende.

Betegnelsen porfyrisk Ålandsgranit dækker over porfyriske granitter med mellem- til grovkornet graundmasse, og som ikke kan rubriceres som Ålandsrapakivier (med mange plagioklasomrandede ovoider) eller som Ålandspyterlitter med iøjnefaldende, kantede kvartskorn.

Det er en temmelig variationsrig gruppe, vi her har fat i. Grænsen mod Ålandspyterlit kan være vanskelig at fastlægge, men man må lægge vægt på størrelsen og formen af de største alkalifeldspatkrystaller. I Ålandspyterlitter skal de store kvartskorn være iøjnefaldende og kantede, og mikrografisk tekstur er sjældent så fremtrædende.

Grænsen mod Ålandsrapakivi kan også være svær at trække. Tilstedeværelsen af enkeltstående ovoider med plagioklasring i en i øvrigt enskornet grundmasse ses hyppigt, uden at det af den grund forekommmer rimeligt, at kalde bjergarten en Ålandsrapakivi.

Varianter af Ålandsgranit

• Hagagranit findes i et område omkring byen Haga i Saltvik. Den består af uregelmæssigt kantede røde/gulligrøde alkalifeldspatter, som måler 2-5 mm og små lys- eller mørkegrå, kantede kvartsstrøkorn, som er guirlandeagtigt placeret omkring feldspatterne. Der er ingen eller meget lidt mikrografisk tekstur. Mørke mineraler og plagioklas findes kun i meget beskedent omfang. Hagagranit ligner en pyterlit, men feldspatkornene er <5 mm, og størrelsesforholdet mellem feldspatkorn og kvartskorn tilsvarende mindre (Hesemann angiver 6:1 for pyterlit og 2,5:1 for Hagagranit - men hvad skal man så kalde dem midt imellem?).
• Mariehamngranit, som findes i et område omkring denne Ålands største by, er en nogenlunde enskornet granit. Den adskiller sig fra den meget lignende Hagagranit ved at kalifeldspatterne er mindre og mere uregelmæssige og ved, at kvartskornene for størstedelens vedkommende er afrundede i stedet for kantede, lige som de ofte er let korroderede.
• Ålandsgranofyr. Der vil ofte være mikrografisk tekstur i enskornede rapakivigranitter. Hvis den mikrografiske tekstur er meget udtalt og kan ses uden lup taler man om en Ålandsgranofyr.
• Ålandsmonzonit/kvartsmonzonit. Plagioklas og mørke mineraler (overvejende hornblende) findes som regel kun i beskedent omfang. Hvis bjergarten har en mere basisk sammensætning med mere plagioklas og mindre kvarts kan man tale om en Ålandsmonzonit/kvartsmonzonit, eller som Zandstra skriver "monzonitisk randfacies af rapakivi". Det er usikkert, om der er tale om hybridbjergarter opstået ved opblanding af granitisk og mafisk magma.