Dioritoider besætter lige som gabbro felterne 9 og 10 i QAPF-diagrammet. I modsætning til hvad der er tilfældet for gabbro, er plagioklasen i dioritter natriumrig - som regel andesin eller oligoklas. Feldspatkrystallerne er ofte zonare med kærner af labradorit eller endog bytownit. Alkalifeldspat skal i diorit udgøre mindre end 10% af feldspatten - i monzodioritter (felt 9) kan der være op til 35%.
De mørke mineraler, som almindeligvis udgør 25-50% af bjergarten er som regel hornblende og/eller biotit - augit ses sjældent.
Dioritter er som regel sort/hvide bjergarter - ofte med markante grænser mellem de lyse og mørke mineraler.
I Oslofeltet har vi de såkaldte "gabbroid plugs", som rummer Osloessexitterne - imidlertid er de fleste af disse præget af natriumrige plagioklaser, hvorfor de tilhører dioritfamilien.
I den svenske skærgår syd for Stockholm findes den ret spektakulære diorit Örnöit, som har navn efter øen, den findes på.
Ellers findes dioritter nok adskillige steder, men de er ukarakteristiske og ikke anvendelige som ledeblokke.