Består overvejende af lyse mineraler i form af alkalifeldspat og plagioklas. Kvarts mangler, hvorimod der er feldspatoider i form af især nefelin - evt. også cancrinit, leucit mm.
Varierende mængder mørke mineraler, som ofte er natriumrige pyroxener og amfiboler så som ægirin og arfvedsonit.
Disse bjergarter er relativt sjældne i vort område. De findes dels i selvstændige alkaline intrusioner og dels som områder centralt i syenitiske intrusioner, hvor magmaen ved differentationsprocesser er blevet meget SiO2-fattig.
I den sydvestlige del af Oslofeltet findes nefelinsyenitiske bjergarter - dels i form af Lardalit, som er en meget grovkornet, nefelinholdig larvikittype og dels som helt anderledes udseende bjergarter, som kaldes trachytisk nefelinsyenit og kornet nefelinsyenit. Endelig er der pegmatitiske udgaver, som ofte fører spændende mineraler.
I den nordøstlige del af Dalarna findes en intrusion med en nefelinsyenitisk bjergart, som kaldes Särnait. Den har et meget variabelt udseende - kan være porfyrisk, farven oftest grønlig.
Øst for Almunge i Uppland findes et lille område med en syenitisk bjergart kaldet Umptekit, og centralt i denne forekomst er der områder med nefelinsyenit, som kaldes Canadit.
Grännait er hovedbjergarten i Norra Kärr-komplekset. Den er i sin hovedfremtoning, som man finder i den perifere del, en meget finkornet til afanitisk bjergart med en grønlig/grågrøn/grålig farve. Hovedmineralerne er nefelin, mikroklin, albit, ægirin samt eudialyt. Katapleit findes i nogle områder som subhedrale strøkorn, som kan være op til 3 cm, men som oftest er væsentlig mindre. Det er denne type, som fik Törnebohm til at kalde bjergarten for Katapleitsyenit og som nu kaldes katapleitporfyrisk grännait. Andre typer er pegmatitisk grännait og migmatitisk grännait.
Nefelinsyenitter fra Alnö består af omtrent lige dele nefelin og alkalifeldspat. Indholdet af mørke mineraler i form af pyroxen og biotit er som regel under 30%. I Alnökomplekset dominere K-feldspat over Na-feldspat og denne bjergartstype kaldes juviter. Hvis indholdet af mørke mineraler er højere (30-60%) taler man om maligniter.
Der findes også bjergarter med meget lidt eller intet alkalifeldspat - de består altså af mørke mineraler (pyroxen) og nefelin, som kan være mere eller mindre fuldstændigt omdannet til cancrinit. Disse bjergarter kaldes alt efter pyroxenindholder for urtit, ijolit og meltegeit. De placerer sig i QAPF-diagrammets felt 15.
