Svens StrandstensSite
Magmatiske bjergarter - Dybbjergarter - Granitiske dybbjergarter - Alkalifeldspatgranitter

Du er kommet hertil, fordi du konstateret, at mere end 90% af feldspatten i din prøve er alkalifeldspat, og at 20-60% af de lyse mineraler er kvarts. Det er derfor en alkalifeldspatgranit.

Hovedparten af de granitter, man finder her er rapakivigranitter fra Ålandsøerne og de svenske rapakivimassiver, men også også andre områder er leveringsdygtige. De fleste har en klar rød/brunrød farve.

Ekerit

Ekerit fra Oslofeltet er en Na-rig variant af alkalifeldspatgranit (peralkalin (alkalisk) alkalifeldspatgranit) og består af perthitisk anorthoklas, varierende mængder kvarts samt mindre mængder ægirin og arfvedsonit.