Det er svært (i hvert fald for mig) at opstille et systematisk forløb, der fører til bestemmelse af alle de granitoider, der lader sig bestemme (i følge Per Smed ca. 1/3). I stedet må man tage udgangspunkt i karakteristiske egenskaber ved forskellige granitter, og herefter lade sig vejlede af nøjere beskrivelser og fotos.

Betragt din prøve og se, om den har ét eller flere af de kendetegn, der er anført nedenfor. Gå herefter til den side, der nærmere beskriver granitter med dette særkende, og se om du kan finde én, der ligner din prøve. Herefter kan du gå til den side, hvor denne granittype behandles mere udførligt. Forhåbentlig er du herefter nået frem til, hvilken granit, du har med at gøre.

OBS: Der kan sagtens være flere kendetegn, der passer på din prøve. Det skulle gerne føre til samme resultat, hvad enten du går ud fra det ene, det andet eller måske det tredje kendetegn.

Særlige kendetegn kan vedrøre

• mineralsammensætningen
• teksturen
  • generelle ting så som kornstørrelse og -variation.
  • specielle forhold så som tilstedeværelsen af mikrografisk tekstur, pyterlitisk tekstur, rapakivitekstur eller flydestruktur.
• specielle mineralfarver eller farvekombinationer.
• Endelig vil der - det må betragtes som uomgængeligt med dette sites navn - også blive gjort et forsøg på at hjælpe brugeren gennem bestemmelsesprocessen, når udgangspunktet er, at bjergarten er en rapakivibjergart.

Læs videre her nedenfor.

Mineralsammensætning

Granitoider findes i QAPF-diagrammets felter 2, 3, 4 og 5. De består af lyse mineraler (kvarts og feldspat) og mørke mineraler . Hertil kommer diverse accesoriske mineraler.

Kvarts udgør 20-60% af de lyse mineraler.

Mængdeforholdet mellem alkalifeldspat og plagioklas afgør, om bjergarten er en

• Alkalifeldspatgranit - >90% alkalifeldspat. Na-rige alkalifeldspatgranitter med Na-amfibol og/eller -pyroxen kaldes alkaliske alkalifeldspatgranitter.
• Granit - 35-90% alkalifeldspat og 10-65% plagioklas - almindeligvis oligoklas. Kan opdeles i syenogranitter med klar overvægt af alkalifeldspat og monzogranitter med nogenlunde lige meget alkalifeldspat og plagioklas.
• Granodiorit - 65-90% plagioklas
• Tonalit - Tonalitter indeholder mindre end 10% alkalifeldspat. De er ikke almindelige i vort område, men findes dog i Uppland som alkalifeldspatfattige varianter af Upplandsgranodioritter. Trondhjemit er en lys variant af tonalit bestående hovedsageligt af albit (Na-plagioklas) og kvarts (foto). Den findes, som navnet indikerer, omkring Trondheim i Norge , men udbredelsesområdet ligger vest for isdeleren og vandreblokke herfra når ikke danske områder. Derimod er der også i Finland omkring Nystad et område med Trondhjemit og granodiorit. De skulle med lidt held kunne nå frem til os, men er nok ret ukarakteristiske og svært genkendelige. Læs mere om den Nystad-trondhjemit på Skan-Kristallin (eksternt link)

Generel tekstur

Teksturen er granulær og bærer præg af den rækkefølge de forskellige mineraler krystalliserer i, når magmaen størkner.
Under normale omstændigheder er det mørke mineraler og plagioklas, som krystalliserer først. Man ser derfor meget ofte, at plagioklaskornene i en granit er tilnærmet idiomorfe.
Dernæst udkrystalliserer kalifeldspatten. Hvis forholdene i magmaen er sådan, - og det er de ofte - at der er få krystallisationskærner og gode diffusionsforhold, vil det muliggøre, at kalifeldspatterne hurtigt vokser sig store og undervejs omslutter mindre krystaller af plagioklas og mørke mineraler.
Til sidst udkrystalliserer kvartsen, som må nøjers med at udfylde mellemrummene mellem de andre mineralkorn.

Ud fra bjergartens generelle tekstur kan man opdele granitoider således

• enskornede

  • finkornede

    • mikrogranitiske: Kornstørrelse under 1-2 mm, så man ikke med det blotte øje kan skelne korngrænser. Består af samme mineraler som mere grovkornede granitter.
    • aplitgranitiske - behandles mere udførligt under gangbjergarter: Aplitgranitter dannes i sidste fase af et magmakammers levetid. Der er på det tidspunkt sket en magmatisk differentation, så restmagmet helt eller delvist er befriet for de mineraler, der udkrystalliserer først: mørke mineraler og plagioklas. Til gengæld er der procentvis mere kvarts og Kalifeldspat - i slutfasen ca. 30% kvarts og 70% kalifeldspat.
  • mellem- og grovkornede: Enskornede skal ikke tages alt for bogstaveligt, men der er ikke mineralkorn, som skille sig tydeligt ud fra grundmassen. Grænsen mod finkornede går ved 1-2 mm.
• uenskornede
  • porfyriske granitter: I porfyriske granitter har vi megakryster (strøkorn), som er tydeligt større end kornstørrelsen i mellemmassen, som er enten mellem- eller grovkornet. Megakrysterne består oftest af kalifeldspat, som kan være dannet som karlsbadertvillinger. Plagioklasstrøkorn kan også forekomme, men bliver ikke så store som kalifeldspatter. Kvartsstrøkorn ses også - når sjældent en størrelse på mere end 10 mm og er oftest runde, evt. korroderede.
  • granitporfyrer - behandles mere udførligt under gangbjergarter: I granitporfyrer har vi megakryster (strøkorn), som er meget større end kornstørrelsen i mellemmassen, som er finkornet - dvs. har en kornstørrelse på mindre en 1 mm. Megakrysterne består oftest af kalifeldspat, som kan være dannet som karlsbadertvillinger. Plagioklasstrøkorn kan også forekomme, men bliver ikke så store som kalifeldspatter. Kvartsstrøkorn ses også - når sjældent en størrelse på mere end 10 mm og er oftest runde, evt. korroderede.

Se flowdiagram

Specielle teksturer

• Granitter med rapakivitekstur: Rapakivitekstur består en en afrundet megakryst af kalifeldspat, som har en ring af plagioklas. Dette ses især i rapakivibjergarter, men også porfyriske granitter fra fx. Filipstadstriben kan have den slags megakryster - uden at det gør dem til rapakivibjergarter.
• Granitter med pyterlitisk tekstur: Pyterlitisk tekstur består i, at bjergarten har større kantede kalifeldspatter omkranset af små kantede kvartskorn. Det er også en rapakivispecialitet, men lignende teksturer kan findes i andre bjergarter.
• Granitter med grafisk tekstur : Granitter med områder, som næsten udelukkende består af kalifeldspat og kvarts. Begge mineraler er udkrystalliseret samtidigt i et magmakammers slutfase. Begge mineraler består af store krystaller, som er vokset ind i hinanden i et mønster, hvor kvartsen står som distinkte figurer i kalfeldspatten. Det sker i stor skala i skriftgranit, hvor kvartsen kan ligne runer (runit), men også i mindre målestok i granitter - især rapakivigranitter. Her kan kvartsen have form af "fisk" eller små kugler eller stave. Hvis mønstret er meget fint med lange slyngede kvartselementer, taler man om granofyrisk tekstur. Mikrografisk tekstur kaldes også - især i ældre litteratur - for mikropegmatit, hvilket egentlig er en rammende betegnelse.
• Granitter med flydestruktur: Granitter med rektangulære feldspatstrøkorn, som er mere eller mindre parallelle. Fænomenet opstår fordi der i slutfasen af størkningsprocessen i et magmakammer i strømninger i magmaen. Flydestruktur må ikke forveksles med forandringer opstået ved deformerende metamorfose - forandringer, som også medfører parallellisering, men dog på en helt anden måde.
• Gnejsgranitter: Granitter, der har være udsat for deformerende metamorfose, hvorved mørke mineraler samles i parallelle slirer. Kvarts og feldspat kan evt. også valses lidt ud. Glidende overgang mod gnejser.

Mineralfarver og farvesammensætninger

• Granitter med farvet kvarts: Det drejer sig som regel om blålige eller violette kvartskorn, men røgfarvede/honningfarvede kan også m være et godt udgangspunkt. Meget mørkegrå kvarts kan også være et godt kendetegn.
• Rød-hvide granitter: Granitter, som helt overvejende består af rød kalifeldspat og lys kvarts.
• Sort-hvide granitter: Oftest granodioritter med hvid/lysegrå alkalifeldspat og plagioklas og med et betydeligt indhold af mørke mineraler.

Rapakivigranitter

Følgende træk er typiske for skandinaviske rapakivier, men man finder ikke nødvendigvis alle egenskaber samlet i den samme bjergart:

• Store afrundede, ofte perthitiske kalifeldspatstrøkorn (ovoider). Ofte med ring af plagioklas (rapakivitekstur) eller omkranset af små kantede kvartskorn. Ofte inklusioner af andre mineraler i ovoiderne.
• Pyterlitisk tekstur med store kantede kalifeldspatmegakryster omgivet af små kantede kvartskorn i guirlander.
• Stort indhold af alkalifeldspat og kvarts.
• Kalifeldspat er orthoklas.
• Fe/Mg og K/Na er højt.
• Både kvarts og kalifeldspat i flere generationer.
• Mikrografisk tekstur i grundmassen.
• Afrundede kvartsstrøkorn (dråbekvarts), ofte med tydelige resorptionstegn.
• Ingen tegn på udsættelse for bjergtryk (regional metamorfose). Type-A-granitter.
• Ofte forekommende sammen med basiske bjergarter, som kan være blandet med de granitiske - bimodal magmatisme.

Læs mere om rapakivibjergarter