Du er kommet hertil, fordi din prøve er en porfyrisk granit.
I porfyriske granitter har vi megakryster (strøkorn), som er tydeligt større end kornstørrelsen i mellemmassen, som er enten mellem- eller grovkornet og kan være ens- eller uenskornet.
Megakrysterne består oftest af kalifeldspat, som kan være dannet som karlsbadertvillinger. Plagioklasstrøkorn kan også forekomme, men bliver ikke så store som kalifeldspatter. Kvartsstrøkorn ses også - når sjældent en størrelse på mere end 10 mm og er oftest runde, evt. korroderede.
Porfyriske granitter udgør en stor del af bjergarter, som er anvendelige som ledeblokke. Men pas på: Mange typer ligner hinanden.