Syenitiske bjergarter (syenitoider) omfatter QAPF-diagrammets felter 6, 7, og 8.
De kvartsfattige (<5%) og nefelinfri typer underinddeles efter forholdet mellem alkalifeldspat og plagioklas i
Hvis kvartsindholdet er lidt højere: 5-20% - hæftes forstavelsen "kvarts" på typenavnene: Kvartssyenitter etc.
Hvis bjergarterne derimod er let undermættede med SiO2, kan der være op til 10% foider - oftest nefelin: Foidførende syenit etc.
Da det i praksis er særdeles vanskeligt at skelne bjergarter i disse grupper fra hinanden fra hinanden behandles de sammen.
Na-rige alkalifeldspatsyernitter kaldes alkaliske alkalifeldspatsyenitter. De kan indeholde Na-rige pyroxener og amfiboler så som ægirin og arfvedsonit.
Og hvor finder vi så disse bjergarter?
Oslofeltet er storleverandør - især af de alkaliske typer med Na-holdige mafiske mineraler.
Også når det gælder disse syenitiske og monzonitiske dybbjergarter er Oslofeltet et særdeles forvirrende område at få rede på .
Der er to generationer af disse bjergarter
Der er to forhold, som gør disse bjergarter specielle:
Det har medført, at der kun er dannet én slags feldspat: en ternær feldspattype kaldet anorthoklas. Det er samme type feldspat der danner strøkornene i rhombeporfyr.
Da afkølingen er sket langsomt i de store intrusioner, har der været mulighed for, at der kunne ske en afblanding af disse ternære feldspatter, når de blev ustabile ved lavere temperatur. For nogle larvikitters vedkommende har det ført til dannelsen af meget tynde, parallelle lameller af hhv alkalifeldspat og plagioklas. Interferens mellem relekterede lysstråler fra grænsefladerne er årsag til den såkaldte Schillereffekt. Den minder om - men er ikke identisk med - labradorisering, som man ser i plagioklastypen labradorit. Her sker reflektionen på grænseflader mellem Na-rig og Ca-rig plagioklas.
Hvilke varianter har vi så?
Nefelinsyenit og lardalit er undermættede udgaver af larvikit og vil blive omtalt under foidsyenitoider.
Ekerit er en alkaligranit og behandles under granitter.
Nogle af de svenske rapakivimassiver rummer ud over de mere almindelige granitiske rapakivibjergarter også kvartssyenitter og syenitter. Det gælder i hvert fald Ragunda, Mårdsjö, Strömsund, Mullnäset, Nordsjö og Noran.
Omkring Protoginzonen i Småland findes flere syenitiske intrusioner med en alder på ca. 1200 Ma - den kendteste er Vaggerydsyenitten. I praksis vil det ikke være muligt at skelne mellem disse typer.
Ved Almunge i Uppland findes et lille område med syenit- og nefelinsyenitiske bjergarter. Syenitten kaldes Umptekit.
