Ultramafiske bjergarter kan defineres på lidt forskellige måder, men det, der er hovedelementet er, at jern- og magnesiumrige mineraler er totalt dominerende. I praksis sættes grænsen ved et farveindex på >90. (Farveindex angiver hvor mange vol% af en bjergart, der består af mørke mineraler). Det betyder, at QAPF-diagrammet ikke er anvendeligt for ultramafiske bjergarter. I stedet findes forskellige trekantsdiagrammer, der kan give navn til ultramafiske bjergarter.

At der er stort jern- og magnesiumindhold betyder også at SiO2-indholdet er lavt: <45%.

Nogle Osloessexitter kan opfylde betingelserne, selv om de fleste ikke er tilstrækkeligt mafiske. Fx. er der nogle pyroxenitter, som næsten udelukkende bestsår af pyroxen.

På Alnö finder man Alnöit - en ultramafisk lamprofyr med strøkorn af phlogopit/biotit, pyroxen, magnetit og evt. apatit og olivin.