Det Sydvestskandinaviske Domæne er rig på pegmatitter, som tilsammen udgør Den Sveconorvegiske Pegmatitprovins. Denne kan igen opdeles i 7 distrikter: Hardanger, Mandal, Setesdal, Bamble, Nissedal, Buskerud og Østfold-Halland.

Müller har fornylig påvist, at langt hovedparten af disse pegmatitter ikke - som man hidtil har antaget - er relateret til granitiske intrusioner, men er opstået ved delvis opsmeltning af de moderbjergarter, som huser dem. Det drejer sig oftest om mafiske bjergarter som amfibolitter, dioritter, gabbroer og mafiske gnejser. Blandt beviserne kan nævnes mangel på granitisk intrusion i nærheden og stor aldersforskele mellem granit og pegmatit. Nogle steder (fx Ivelandsvæggen) kan man ved selvsyn se, hvorledes pegmatitbjergarterne er smeltet ud af den mørke bjergart (Iveland-Gautestadamfibolit og båndede gnejser). Der er altså tale om migmatisering i stor skala.

Evje-Iveland

Evje-Iveland pegmatit-området strækker sig over en strækning på ca. 30 km N/S på begge sider af Setesdalen.

Man har fundet mere end 400 pegmatitlegemer med et samlet volumen på mere end 1000 m3. Pegmatitterne følger ofte lagdelingen i amfibolitterne, men skærer lige så ofte igennem. De danner sædvanligvis små linseformede eller irregulære legemer. De er grovkornede og rummer ud over hovedelementerne kvarts, feldspat og glimmer mange sjældnere mineraler, hvoraf kan nævnes: Beryl, allanit, columbit, gadolinit, fluorit, thortveitit, monazit, polycras og magnetit.

Der er to hovedtyper pegmatit her i Setesdalen. Den almindeligste består overvejende af Mikroklin og kvarts, mens den sjældnere typel består af cleavelandit og kvarts. Cleavelandit er en speciel lamineret albittype.

Som ovenfor nævnt har man ment at de lokale mafiske bjergarter: Båndet amfibolgnejs (1459 Ma), gabbroide amfibolitter i Iveland-Gautestad intrusionen (1285-1271 Ma) og Flåt-Mykleås metadioritter (1034 Ma) blev intruderet af Høvringsvatngranitten (983-980 Ma), og at pegmatitdannelse i forbindelse hermed dannede den almindeligste mikroklin/kvarts-pegmatit. Den sjældnere Cleavelandit/kvarts-pegmatit skulle så være dannet senere ved metasomatiske processer.

Imidlertid har pegmatitterne en alder på 910-906 Ma, og så er der jo lige som noget, der ikke passer. Müller mener, at pegmatitten dannes ved 15-30% partiel opsmeltning af mafiske bjergarter forårsaget af høj-tp metamorfose. Ekstrem differentiering af magmaen fører til to typer ikke blandbare magmaer, hvoraf den ene del danner mikroklin-pegmatitten og den anden cleavelandit-pegmatitten. Det er også forskellige typer af de sjældne mineraler der koncentreres i de to typer pegmatit, men det lader vi ligge.

Pegmatitlegemerne er zonerede på forskellig vis: fx med granitiske lag mod moderbjergarten, herefter lag med sammengroet mikroklin/kvarts, såkaldt skriftgranit. Centralt findes så op til meterlange krystaller med kvarts feldspat og muskovit.

Mikroklin med specielle farver dannes i zoner omkring cleavelanditkoncentrationer, fx. den grønne amazonit.

Nissedal

Tørdal pegmatitdistriktet ligger i Nissedal mafiske intrusion og er interessant pga. indholdet af Scandium og andre sjældne metaller. Under 2. Verdenskrig brød man pegmatit mhp. udvinding af muskovit, amazonit og molybdænit.

Bamble

Bamble er det sted, hvor koncentrationen af pegmatitter er størst. Der er relativt få dateringer, men alderen synes at være ca. 1100-1080 Ma. Man vil straks bemærke, at der i Bambleopslaget anføres, at der netop i dette tidsrum var udbredt metasomatose, som førte til udfældning af mange sjældne mineraler. Spørgsmålet, som vi lader stå åbent her, er, om der snarere har været tale om udbredt pegmatitdannelse a la Müller i kølvandet på høj-tp metamorfose 1110-1090 Ga.