Bamble er et NØ-SV forløbende linseformet segment, som er ca. 30 km bredt og 250 km langt. Det består overvejende af komplicerede NØ-SV forløbende bånd af metamorfe bjergarter - og med to granitiske intrusioner i den sydvestlige ende.

Mod nordvest grænser Bamble op mod Telemarksegmentet langs Porsgrunn-Kristianssand Deformationszonen PKSZ. Det er en mylonitisk deformationszone med svag hælding mod sydvest. PKSZ har traditionelt været betragtet som en grænse mellem to lithotektoniske enheder, men nyere undersøgelser viser tegn på kontinuitet at bjergarter på tværs af zonen, lige som gravimetriske undersøgelser tyder på at Bamble og Telemark hører mere sammen end hidtil antaget.
Mod nordøst støder Bamble op mod Osloriften.
Mod sydøst går grænsen ved Skagerak, men bjergarterne fortætter på havbunden, hvor de dækkes af sedimenter og fortaber sig i Skagerakgravens og Sorgenfrei-Tornquistzonens forkastninger.

Udviklingen i Bambles grundfjeld kan sammenfattes således:

Præsveconorvegisk udvikling

• Den ældste del af Bamble udgøres af orthognejser med en sammensætning svingende fra granitisk over dioritisk til mere kompetente (ikke så let deformerbare) gabbroer. Udgangsbjergarterne, som siden er metamorfoserede, menes dannet ved subduktionsprocesser langs den fennoskandiske randzone i gotisk tid ca. 1570-1520 Ma.
  Ex.: Blengsvatn gabbrointrusion.
• Næste generation er metasedimentære bjergarter - spændende fra metasomatisk omdannede båndede gnejser med lag af glimmerskifer, silimanitgnejs og sulfidrige skifre til næsten rene kvartsitter. De menes at været dannet ud fra hhv. aflejringer på lavt vand og turbiditter. De ældste aflejringer har en alder på 1500-1400 Ma - og dermed altså yngre end orthognejserne.
  Ex.: Kvartsitkomplekser: Kragerøy-komplekset i en nordøstlige ende og Nidelva-komplekset mod sydvest.
  Båndede gnejser: Selås båndede gnejser i det centrale Bamble. Hisøy-Merdøy supracrustale suite ved kysten.
  
  Alle de oven for nævnte bjergarter har formentlig gennemgået en periode med højtryksmetamorfose i tiden før den sveconorvegiske orogenese, men karakteren heraf er ikke nærmere kendt.
• Efter en magmatisk pause kommer en gruppe yngre mafiske og felsiske intrusioner. De intruderes i perioden ca. 1240-1140 Ma, hvor den sveconorvegiske provins var præget af extension, og hvor der var udbredt bimodal magmatisme.
  • Mange af de talrige gabbroide intrusioner er bemærkelsesværdig små - helt ned til få x10 meter. Mange udviser coronadannelse. Nogle små isolerede intrusioner indeholder ultrabasiske bjergarter så som lherzolit og dunit.
    Ex.: Vestra Dale gabbro, 1,21 Ga. Gabbro centralt og granatamfibolitter perifert.
  • De granitiske intrusioner er generelt større. Der er ofte svagt folierede charnockitiske bjergarter centralt og granatførende øjegnejser perifert.
    Ex.: Hovdefjell-Vegårshei (1168 Ma), Ubergsmoen (1120 Ma) og Gjeving (1152 Ma) granitiske plutoner.
    Gerstad øjegnejsintrusion (1134 Ma) ligger tæt på PKSZ og er associeret med Morkheia monzonitsuiten på Telemarksiden af zonen. Hvis tager sig den frihed at betragte fundet af en stor anorthositxenolith i Morkheia intrusionen som tegn på at der er større anorthositforekomster i dybden, udgør de to tilsammen en AMC-suite (anorthosit-mangerit-charnockit. jvf. Rogaland Ignious Complex).

Den sveconorvegiske orogenese

• Bamble blev ca. 1140 Ma udsat for højtryksmetamorfose. Man plejer at betragte denne begivenhed som startskuddet til den sveconorvegiske orogenese, men der er ikke klarhed over hvad der egentlig skete. Generelt var metamorfosen stigende fra amfibolitfacies til granulitfacies i retningen fra NV mod SØ, men der var mange lokale variationer. Samtidig blev Bamble komprimeret i retningen NV-SØ, hvilket førte til udtalt foldning og foliation.
  Efterfølgende blev store dele af bjergarterne metasomatisk altereret (1100-1080 Ma). Det førte til udfældning af mange mineraler, som i stor udstrækning har ført til minedrift i området.
  Ex.: Apatitbrydning på Ødegården Verk.
• I slutfasen af den sveconorvegiske orogenese udtyndedes skorpen i hele Det Sydvestskandinaviske Domæne, og også i Bamble intruderedes anorogene granitter.
  Ex.: Grimstadgranit (989 Ma), Herefossgranit (926 Ma).

Postsveconorvegisk udvikling

• I Perm, da Oslo-riften dannedes, blev PKSZ reaktiveret med dannelsen af sprøde forkastninger på Telemarksiden zonen. Forkastningerne fortsætter ud i Oslo-gravsænkningen.

Bamble som geologisk heksekedel
Bamble er ikke stor i geografisk udstrækning, men har en særdeles kompleks geologi, som gennem århundreder er blevet udforsket af geologer fra ind- og udland. Med sin placering centralt i Det Sydvestskandinaviske Domæne er Bamble også en nøgle til at forstå den sveconorvegiske orogenese.
I Bamble er udfordringen især at forklare, hvad der førte til højtryksmetamorfose 1140 Ma. Skyldes det, som Bernard Bingen er talsmand for, at Bamble kolliderede med Telemark? eller er det udelukket, fordi der i følge Trond Slagstad var extensionsregime i Telemark helt frem til i hvert fald 1110 Ma? Var der i stedet kollision med skorpefragmenter mod sydøst?
Er der overenstemmelse mellem bjergarterne på Telemark- og Bamblesiderne af PKSZ, så man kan udlede at de to segmenter har været sammenhængende længere tilbage i tiden? eller går grænsen mellem Telemark og Bamble slet ikke ved PKSZ i den norsøstelige del, men ved en nyopdaget deformationszone længere sydøstpå i Bamble? Spørgsmålene er mange og svarene endnu flere. Der er god grund til med spænding at følge diskusionerne.

Sammen med Kongsberg og Det Østlige Gnejssegment er Bamble leverandør af højmetamorfe bjergarter såsom granatamfibolitter, charnockitter og mafiske granulitter - evt. med coronadannelse. Det er ikke altid muligt at skelne mellem sydnorske og sydvestsvenske typer, så ofte må man forlade sig på det stenselskab, man har fundet sin sten i.