Efter nogen tøven har jeg valgt at medtage protogingnejs under selvstændigt opslag. Betegnelsen stammer fra Alperne og er betegnelsen for en granitisk sammensat sten der ud over biotit har parallelle lameller af andre glimmeragtige mineraler (sericit og chlorit) dannet ved omdannelse af plagioklas og biotit. Vi kender ordet fra Protoginzonen, hvor man også finder denne type bjergarter, men i Dalsland er de også hyppige, og kan fremstå yderst frarverige og iøjnefaldende.
Formentlig er de fleste dalslandiske protogingnejser omdannede Kroppefjällsgnejser (Törnebohm, Hesemann), men Per Smed kalder bjergarten Åmålsgnejsgranit og bringer et billede af en in situ-blok fra området ved Åmål.
Jeg foretrækker betegnelsen protogingnejs og mener den ser således ud: ½-2 cm udtrukne øjne af rød kalifeldspat, som kan være granuleret. Plagioklas er gulbrun og kan optræde som små øjne men findes hovedsageligt delvist seriticeret sammen med chlorit som en finkornet grønlig/*gullig masse mellem de udtrukne striber af biotit. Kvarts i beskedne mængder, grå/blålig/violet, både som 2-3 mm store korn og som udvalsede striber.
Hesemann, J.: Kristalline Geschiebe der nordischen Vereisungen. Geologisches Landesamt Nordrhein-Westfalen, Krefeld 1975
Smed, Per: Sten i det danske landskab. 3. udgave. 1995
Törnebohm A. E.: Några ord till upplysning om bladet Upperud, SGU 1870