Rogaland Igneous Complex RIC (eller Rogaland Anorthosit Provins RAP) består af de vestligste og yngste (933-916 Ma) af de intrusioner der i stort tal skød frem i slutfasen af den sveconorvegiske orogenese. Hovedparten af disse intrusioner består af hornblende-biotit-granit, men i RIC har vi i stedet bjergarter, som tilhører den såkaldte AMCG-suite (anorthosit, mangerit, charnockit, granit). Det specielle ved bjergarterne i denne suite er, at de indeholder orthopyroxen som eneste eller væsentligste mørke mineral. Man mener, at de er opstået i forbindelse med ekstraordinært varme og tørre forhold på grænseområdet mellem jordskorpen og Jordens kappe. Det kan være sket ved forskellige subtile processer så som delaminering af lithosphæren, flat-slab subduction, back arc extension eller slab breakoff - processer, som alle fører til direkte kontakt mellem den varme asthenosphære og skorpen uden den mellemliggende isolerende lithosphære. Pga. trykaflastning vil der ske en partiel opsmeltning af de ultramafiske bjergarter i kappen. Herved dannes en smelte med Al-rig pyroxen, olivin og intermediær plagioklas. Pyroxen og olivin synker, mens plagioklasen stiger op og opvarmer de dybe lag af skorpen. Det fører til partiel opsmeltning af skorpen, hvorved der dannes en smelte med mangeritisk/charnockitisk/granitisk sammensætning. Sammen baner de to typer smelte sig vej op gennem skorpen, og når de når op i en højde, hvor de er i ligevægt med det omkringliggende materiale, vil de langsomt størkne, og ved fraktioneret krystalisation aflejres bjergarter fra AMGC-suiten i magmakammeret. Ved senere erosion og hævning (exhumation) kan magmakammeret blottes ved jordoverfladen.

Hovedelementerne RIC er anorthositintrusioner, en lagdelt intrusion, som er Europas største (Bjerkreim-Sokndal) og sene noritiske, jotunitiske og charnockitiske intrusioner. Mod øst glider RIC over i Farsund-området hvor der er intrusioner af charnockit og granit. Nogle steder regnes Farsundbjergarterne med til RIC. Begge disse komplekser synes at været opstået i en nyopdaget forkastningszone, som forløber langs intrusionernes nordlige grænse.

Det vil nok være på sin plads, at definere de forskellige til dels orthopyroxenførende bjergartstyper, som vi ikke støder på til dagligt:

• Anorthosit: Består af >90% plagioklas. Resten er mørke mineraler.
• Norit: Består af plagioklas, orthopyroxen og lidt olivin. Hvis plagioklas >65% kan man kalde den leukonorit.
• Mangerit: Monzonit, hvor det mørke mineral overvejende er orthopyroxen.
• Charnockit: Granit, hvor det mørke mineral er orthopyroxen.
• Jotunit: Ikke entydig definition, men dækker nok nærmest over jern-, titanium-og fosfatrig hypersthene monzodiorite. Stort indhold af mørke mineraler.
• Troktolit: Består af Plagioklas og olivin med mindre mængder pyroxener.

Da da mafiske bjergarter i RIC trængte op i skorpen ca. 930 Ma gav det temperaturerne i de omkringliggende områder endnu et skub opad, hvilket førte til mineralomdannelser af forskellige typer i koncentriske zoner omkring RIC. Grænserne for, hvor langt ud bestemte mineralomdannelser forekommer, er kurver, som kaldes isograder. Mineralerne, man har målt på her er pigeonit, osumilit, orthopyroxen og klinopyroxen, hvis isograder ligger tiltagende langt fra RIC - max ca. 30 km.

Oversigt over de enkelte enheder

Anorthositintrusioner

• Egersund-Ogna massivet er det ældste og vestligste anorthositmassiv. Det består af ensartet anorthosit. Centralt er der aggregater af store orthopyroxen- og Plagioklaskrystaller, mens randzonen består af folieret leukonorit.
• Håland massivet består af foldet og folieret anorthosit og leukonorit. Teksturen er overvejende granoblastisk, men nogle steder med overgang mod magmatisk tekstur.
• Helleren og Åna-Sira massiverne hænger sammen i dybden, men er på overfladen delt af en udløber af den yngre lagdelte Bjerkreim-Sokndal Intrusion. Helleren skærer både Egersund-Ogna og Håland massiverne. De domineres af grovkornet anorthosit, men der er også leukonoritiske områder. Også her er der enklaver med Al-rige orthopyroxen megacryster. Åna-Sira indeholder to store aflejringer med ilmenitmalm: Storgangen og Tellnes ilmenit-noritlinser. Tellnesminen er aktiv og leverer en betragtelig del af verdens titanium.
• Hidra og Garsaknatt massiverne er mindre end de ovennævnte og består af leukonorit. De intruderedes på et sent stadie i det omkringliggende metamorfe grundfjeld.

Anorthosit er ret sjælden på verdensplan, men altså et hovedelement her i RIC. Anorthosit består af >90% plagioklas og en smule mørke mineraler. Forvitringsprodukterne af anorthosit er meget fattige på næringsstoffer. Det resulterer i et karakteristisk nøgent, afrundet klippelandskab uden træer og anden vegetation.

Plagioklas er som bekendt en blandingsrække (solid solution) mellem Na-plagioklas og Ca-plagioklas, som nærmere kan defineres ud fra hvor mange % Ca-plagioklas (anorthit) udgør. Hvis der er 50-70% Ca-plagioklas kaldes mineralet labradorit. Labradorit kan have den egenskab at være labradoriserende, hvilket kort fortalt vil sige, at der kommer et specielt blåligt farvespil pga. interferens mellem reflekterede lystråler fra naboafblandingslameller. Det er tilfældet flere steder i Rogaland, og det forøger naturligvis bjergartens værdi. Labradoriserende anorthosit brydes da også i stor stil. Blokke af massiv anorthosit, der måler ca. 3 x 2 x 1 m, bliver skåret ud og sendt til Larvik til videre forarbejdning på samme måde som den lokale bjergartstype larvikit. Anorthosit fra Rogaland med farvespil sælges under navnene “Labrador Antique” og “Blue Antique”.

Bjerkreim-Sokndal lagdelte intrusion

Denne intrusion er yngre og ligger i den norøstlige del af RIC i en fordybning oven på anorthositlegemerne og med to udløbere mod syd og sydvest. Den dækker et område på 230 km2 og har en længde på 40 km og en maksimal bredde på 15 km. Magmakammeret udviklede sig i 6 trin, hvor nyt magma blev intruderet i kammeret. Bjergartstyperne i den lagdelte intrusion dækker et meget stort spektrum fra anorthosit gennem troktolit, norit, gabbronorit, jotunit, mangerit til charnockit.

At det er en lagdelt intrusion vil sige, at bjergarterne, som er nævnt ovenfor, ikke ligger sammenblandet, men pænt lagdelt - ofte på cm-niveau. Den totale tykkelse af intrusionen er >7.000 m. "Taget" er eoderet væk - fragmenter heraf ligger som xenolither i den lagdelte intrusion. Intrusionen deles op i 6 “Megacykliske Enheder” (MCU), som størknede fra successive influkser af magma. Grænserne mellem MCU'erne karakteriseres som en “tilbagegang” til mere “primitive” bjergarter med færre mineraler. Ved grænsen mellem MCU 5 og MCU 6 bliver gabbronorit (med 6 mineraler: plagioklas + to pyroksener + ilmenit + magnetit + apatit) overlejret af anorthosit (med kun plagioklas).

Sene intrusioner

Over Bjerkreim-Sokndal Intrusionen optræder mangerit og kvartsmangerit, som strækker sig sydøstover i den såkaldte apofyse-intrusion. Provinsen gjennomsættes af en række sene jotunitiske og mangeritiske bjergarter i form af gange og små legemer. De største er Eia-Rekefjord Intrusionen i truget mellom Helleren og Åna-Sira Anortositterne og Hadland intrusionen længst mod vest. Begge består av jotunitiske bjergarter.

Farsund

Alt efter temperament kan man inkludere Farsundområdet i RIC.

Egersund dyke swarm

De yngste bjergarter i området er basaltiske VNV-ØSØ gående gange med en alder på 620 millioner år - Egersund dyke swarm.