I slutningen af den sveconorvegiske orogenese var forholdene præget af extension, og det gav anledning til at der opstod et stort antal intrusioner i Det Sydvestskandinaviske Domæne.

• Øst for SFDZ og i mindre grad inde i Det Østlige Gnejssegment har vi Blekinge-Dalarna-doleritterne BDD, som intruderes ca. 960-930 Ma.
• I Det Østlige Gnejssegment skete der ellers ikke så meget: nogle mindre granitiske og pegmatitiske intrusioner var, hvad det kunne blive til.
• I Idefjordsegmentet har vi de store granitintrusioner: Bohus/Iddefjord-granitterne og Flågranit, som er met- til peraluminøse og kan være muskovit- og granatførende. Det skyldes, at de er dannet ved partiel opsmeltning af metasedimentære bjergarter fra Stora Le-Marstrand formationen.
• I Telemark er der mange flere og for manges vedkommende ret små intrusioner, som kan opdeles i tre bælter:
  • Øst for Sirdal Magmatic Belt SMB har vi hornblende-biotit-granitter.
  • Inde i SMB er der typisk monzogranitter og charnockitter. Det skyldes at det materiale i den dybe skorpe, som de er dannet ud fra, allerede var fraktioneret én gang under dannelsen af SMB. Det, der så var tilbage til en ny runde med partiel opsmeltning, havde en mere basisk sammensætning.
  • Helt mod vest får vi nogle helt specielle bjergarter, som danner Rogaland Igneous Complex. Her finder vi anorthositter, noritter og charnockitter samt den meget spændende Bjergkreim-Sokndal Layered Intrusion.

Senorogene granitter som ledeblokke
Det er først i disse årtier, at de store linjer i Telemarksegmentets geologi er ved at falde på plads. Der kommer stadig flere dateringer og teorier om, hvorledes det er gået til, men detaljerede beskrivelser, som gamle geologer mestrede, og som vi amatører godt kan lide, er en mangelvare ved de mange nyopdagede granitter. Der er gode fotos af nogle af typerne på Skan-Kristallin, og Henrik Arildskov har også været ude og samle, men e
Efter min opfattelse er der for nuværende kun nogle få af Telemarkgranitterne, der så velbeskrevne, at det kan overvejes at anerkende dem som ledeblokke. Det drejer sig om Grimstad/Herefoss-granitterne, Høvringsvatngranit og Vrådalsgranit. Der er dog det problem, at typerne fra alle de andre intrusioner ikke er så velbeskrevne. Måske ligner de de ovenfor nævnte til forveksling. Forhåbentlig bliver vi klogere med tiden.