Inde i det centrale Dalsland, hvor Kroppefjällsgnejsen ellers råder finder man mindre enklaver med næsten udeformeret granit, som allerede fik deres e3gne navne af Torbohm m. fl. i 1870:
Som det ses på kortet er der flere andre enklaver i periferien af området. De befinder sig både i den ældre Göteborgsuite og i den lidt yngre Hisingensuite.
Disse granitterblev af Törnebohm opfattet som skarpt afgrænsede fra Kroppefjällsgnejsen, men i de kommende årtier ændrede man opfattelse og betragtede dem som "massive relikter i et regionalmetamorfotisk område" (Holmquist 1906).
Hovedbestanddelen af disse granitter er rød kalifeldspat, som er ledsaget ag glasklar kvarts, små mængder plagioklas, som er delvist epidotiseret samt lidt mørk glimmer, som kan været delvist chloritiseret.
Bergström, Ulf & Jönberger, Johan: Beskrivning av berggrunden inom ett område på kartbladen 9B Dals Ed, 9C Mellerud osh 8C Lidköping. SGU 2021
Holmquist, P. J. , 1906: Studien über die Granite von Schweden. S 175-180, 223-228
Törnebohm, A. E.: Några ord till upplysning om bladet Upperud, SGU 1870
Törnebohm, A. E., 1870: Några ord til upplysning om bladet "Åmål". SGU
Åhäll K.-I. 1993: Geologi i Dalsland. Dalslands Turistråd, Åmål