Som nævnt i andre opslag dækker navnet Åmålsgranit over bjergarter, som ikke er helt veldefinerede mht. hvilken geologisk formation, de indgår i og hvor de geografisk er placeret.

Jeg vil her benytte betegnelsen Åmålsgranit om bjergarter, som

• har sit hjemsted i Dalsland. Hovedområdet ligger lige nord for Åmål.
• har en granodioritisk sammensætning
• er svagt eller moderat deformeret, men tilsyneladende større mineralkorn viser sig ofte at består af aggregater af små knuste korn.
• er mere eller mindre præget af mineralomdanelse i form af seriticering, epidotisering og chloritisering
• er dannet under den gotiske orogenese. De flerste tilhører Göteborg granitsuiten 1630-1590 Ma, men nogle stammer formentlig fra den lidt yngre Hisingensuite

Som følge af denne definition er Åmålsgranit en bjergart, som har været udsat for metamorfose både under den gotiske og den sveconorvegiske orogenese, men som i lighed med resten af Idefjordsegnmentet ikke blev påvirket af den hallandiske orogenese. Det er dog værd at bemærke nogle områder langs Vänerns vestbred og helt op til Gillberga synformen kun blev udsat for forholdsvis svag deformation, og det er netop her vi finder Åmålsgranitten.

Det er hensigtsmæssigt at opdele Åmålsgranit i en sort/hvid type og en broget type. Sidstnævnte er præget af epidotisering og chloritisering og får derved et udtalt spraglet udseende.

Sort/hvid Åmålsgranit er en grå eller svagt lyserød, enskornet eller svagt porfyrisk bjergart præget af udviskede korngrænser. Plagioklas udgør hovedparten af feldspatterne. Tilsyneladende større korn af feldspat viser sig ofte i stedet at være aggregater af mange små korn. Sparsom grå/blålig kvarts i form af linseformede, sukkerkornsaggregater. De mørke mineraler i form af biotit og hornblende er samlede i små klatter, som i deformerede udgaver af bjergarten er udtrukket til korte, parallelle striber. Accessoriske mineraler er pyrit, titanit og apatit.

I broget Åmålsgranit er plagioklas og mørke mineraler delvist omdannede til epidot og chlorit. Nogle vil sikkert være uenige, men jeg mener den brogede Åmålsgranit er så karakteristisk en bjergart, at den i modsætning til den sorthvide type er brugbar som ledeblok.