Som nævnt i andre opslag dækker navnet Åmålsgranit over bjergarter, som ikke er helt veldefinerede mht. hvilken geologisk formation, de indgår i og hvor de geografisk er placeret.
Jeg vil her benytte betegnelsen Åmålsgranit om bjergarter, som
Som følge af denne definition er Åmålsgranit en bjergart, som har været udsat for metamorfose både under den gotiske og den sveconorvegiske orogenese, men som i lighed med resten af Idefjordsegnmentet ikke blev påvirket af den hallandiske orogenese. Det er dog værd at bemærke nogle områder langs Vänerns vestbred og helt op til Gillberga synformen kun blev udsat for forholdsvis svag deformation, og det er netop her vi finder Åmålsgranitten.
Det er hensigtsmæssigt at opdele Åmålsgranit i en sort/hvid type og en broget type. Sidstnævnte er præget af epidotisering og chloritisering og får derved et udtalt spraglet udseende.
Sort/hvid Åmålsgranit er en grå eller svagt lyserød, enskornet eller svagt porfyrisk bjergart præget af udviskede korngrænser. Plagioklas udgør hovedparten af feldspatterne. Tilsyneladende større korn af feldspat viser sig ofte i stedet at være aggregater af mange små korn. Sparsom grå/blålig kvarts i form af linseformede, sukkerkornsaggregater. De mørke mineraler i form af biotit og hornblende er samlede i små klatter, som i deformerede udgaver af bjergarten er udtrukket til korte, parallelle striber. Accessoriske mineraler er pyrit, titanit og apatit.
I broget Åmålsgranit er plagioklas og mørke mineraler delvist omdannede til epidot og chlorit. Nogle vil sikkert være uenige, men jeg mener den brogede Åmålsgranit er så karakteristisk en bjergart, at den i modsætning til den sorthvide type er brugbar som ledeblok.
Bergström, Ulf & Jönberger, Johan: Beskrivning av berggrunden inom ett område på kartbladen 9B Dals Ed, 9C Mellerud osh 8C Lidköping. SGU 2021
Gorbatschev, R.: Aspects and problems of precambrian geology in western Sweden. Sgu C650 1971
Gorbatschev, R.: Fundamental subdivisions of Precambrian granitoids in the Åmål mega unit and the evolution of the south western Baltic Shield. GFF 1975
Hesemann J. 1975: Kristalline Geschiebe der nordischen Vereisungen, GLA Nordrhein-Westfalen S. 50
Törnebohm, A. E., 1870: Några ord til upplysning om bladet "Åmål". SGU
Zandstra J. G. 1988: Noordelijke kristallijne gidsgesteenten, E. J. Brill 1988
Åhäll K.-I. 1993: Geologi i Dalsland. Dalslands Turistråd, Åmål