Mens Hjelmquist i 1966 udførligt omtaler grå porfyrit både fra Nås-Tyfors-området og fra det centrale porfyrområde, bruger han slet ikke benævnelsen i 1982. Især i tysk litteratur omtales grå porfyrit fra det centrale porfyrområde som Grönklittporfyrit af grå type.

Det centrale porfyrområde

Der findes adskillige områder med grå porfyrit i relation til Grönklittporfyrit - se udsnit af Hjelmquists kort. Den grå porfyrit overlejrer oftest Grönklittporfyritten, men forholdene er komplicerede. Disse porfyritter tilhører som de andre porfyrer i det centrale område TIB2.

Den grå porfyrit fra dette område har et noget varierende udseende. Den har mørkegrå/brunliggrå grundmasse, som kan være fluidal. En forvitret overflade kan antage en brunlig/rødlig farvetone. Der er varierende antal 0,2-2 mm store idiomorfe, hvide plagioklaskorn, sporadisk op til 8 mm. Der kan være enkelte oftest ret store lyserøde kalifeldspatkorn. Der er oftest strøkorn af hornblende og evt. augit. Aggregater af hornblende og chlorit er almindelige. Der kan være korn af magnetit og pyrit. Der er ofte fragmenter af mere basiske bjergarter med ingen eller få strøkorn.

Nås/Tyfors-området

I Nås/Tyfors-området findes grå porfyrit i et område mellem Venjanporfyrit mod vest og kvartsporfyrer mod øst - se udsnit af Hjelmquists kort.

Den grå porfyrit fra det sydlige område har en mørkegrå, tæt grundmasse og talrige strøkorn af grågrøn plagioklas. Strøkornene er oftest idiomorfe og kan nå en størrelse på op til 5 mm, men er oftest mindre. Strøkorn af hornblende og biotit kan være vanskelige at se pga. grundmassens mørke farve. På en forvitret overflade bliver grundmassen lysere og de mørke strøkorn ses lettere. Kan som Venjanporfyrit have grønlige aggregater af mørke mineraler og epidotiseret plagioklas. Kalifeldspatstrøkorn mangler.

I flere områder - især mod vest - ses kvartsstrøkorn i varierende mængder og med størrelser op til 5 mm. Denne udgave af grå porfyrit kaldes kvartsporfyrit.