Askersundgranitter findes omkring byen Askersund, som ligger lidt nord for Vätterns nordspids. Det drejer sig om TIB 0-bjergarter, som har en alder på ca. 1,85 Ga.

Generelt finder man i området porfyriske granitter og granodioritter. Mod sydvest - ned i Tiveden-området - bliver bjergarterne generelt mere basiske (kvartsmonzonitter og kvartsmonzodioritter), men beholder deres grovporfyriske udseende. Der er i dette område mange eksempler på opblanding med mafisk magma.

Mod nordvest bliver bjergarterne mere deformerede og får øjegnejskarakter. Nogle områder i Tiveden er regulært gnejsede, og har været betragtet som svecofenneiske bjergarter, men på SGU's netkort angives alderen til 1,87-1,84 Ga - altså samme alder som Askersundgranit.

Tjällmo-Vättern-zonen er et ganske stort område sydøst for det centrale Askersundmassiv. Det er adskilt fra Tiveden af Vätterngravsænkningen, men strukturelt synes disse områder at hænge sammen. Bjergarterne i Tjällmo-Vättern-zonen er sjældent beskrevet som en selvstændig enhed. Per Smed betragter dem sammen med et område syd for Linköping som hovedhjemstedet for de såkaldte "Östgötagranitter med røde eller utydelige øjenringe".

Den typiske Askersundgranit er en grovporfyrisk granit med rektangulære, rødbrune kalifeldspatmegakryster i en mørk grundmasse af biotit, hornblende, evt. pyroxen samt gulbrun plagioklas. Plagioklas omkranser ofte nogle af kalifeldspaterne. Det ses især i det, som Per Smed kalder Wasshammarmassivet - en halvø i det nordlige hjørne af Vättern.

Askersundgranit kan minde overordentlig meget om porfyrisk Graversforsgranit og om Finspånggranit, dog har plagioklasen en tilbøjelighed til at være mere gulbrun. Askersundgranit adskiller sig fra typiske Filipstadgranitter ved at megakrysterne ikke er så afrundede og ved de mere rød/brune farvesammensætninger.

I Tiveden-området og formentlig også i Tjällmo-zonen har bjergarterne en mere klar rød/grå/sort farvesammensætning og nogle af feldspatmegakrysterne er mere afrundede - rektangulære megakryster ses dog næsten altid. Dette stemmer overens med Per Smeds angivelse af området som hjemsted for rødlige øjegranitter. Kan man adskille dem fra lignende øjegranitter fra den nordlige del af Vimmerbybatholithen? Det er der mig bekendt ingen sikre retningslinier for, men det må være sandsynligt, at typer med store øjne, hvoraf nogle er rektangulære, stammer fra Tjällmo-Vättern-zonen, mens typer med mindre, runde øjne stammer fra Vimmerbybatholithen.