Filipstad-granitter findes i mangfoldige afskygninger. Den såkaldte brunviolette type med afdæmpede jordfarver dominerer i den centrale del af området. Snarere end en helt veldefineret type er der dog tale om et tema med variationer, hvor visse iøjnefaldende, karakteristiske træk går igen i de fleste varianter.

Prototypen en porfyrisk granit med øjne af perthitisk kalifeldspat (mikroklin) som i én og samme sten kan have højst forskellig størrelse (fra 1/2 cm til 6 cm). Øjnene kan have forskellige rødlige/brune/violette farver - også i samme sten. Øjnene er runde, afrundede eller but-firkantede, næsten aldrig aflangt rektangulære eller skarpkantede. Nogle af dem (sjældent alle) omgives af øjeringe af plagioklas. Ringene er oftest grågule, sjældnere brandgule eller hvide. Per Smed angiver, at der ofte er markante striber af samme farve som øjeringene gennem øjnene. Det har været svært for mig at genfinde - snarere ses det ved Torpagranitten fra Halland, som er en nærliggende forvekslingsmulighed. Grundmassen mellem øjnene er fin- til mellemkornet og består af kvarts, plagioklas og mørke mineraler. Kvartsen findes som grå (sjældnere blålige) enkeltkorn, ofte i ret rigelige mængder. Plagioklas ses oftest som grågule/grålige formløse masser, evt. med udviskede orangefarvede pletter, som skulle være mere Na-rig plagioklas. De mørke mineraler forekommer i meget varierende mængde og udgøres især af biotit, men der kan også være hornblende. Malmmineraler, titanit, apatit og zirkon ses også.

Der er glidende overgange mod de andre granittyper i Filipstadstriben, og det er egentlig ret sjældent, man står med et eksemplar, som helt entydigt kan placeres i én bestemt kasse. Specielt overgangen mod Kristinehamngranit er helt glidende.

Især i typer i nærheden af protoginzonen ses ofte tegn på metamorfose og deformering. Plagioklasen omdannes til grå/gul/grønlig epidot, kvartsen bliver granuleret og de mørke mineraler trækkes ud i parallelle slirer.

Comagmatiske mafiske bjergarter er et fremtrædende element i Filipstadstriben. Det viser sig dels som isolerede mafiske enklaver og dels som forskellige former for magma-mixing/mingling. Såkaldte mafiske xenolither er i realiteten udtryk herfor. Når den mafiske magmaandel er dominerende kan der dannes bjergarter, hvor en kornet mørk grundmasse er det dominerende element med feldspatøjnene som "ensomme tømmerflåder i et mørkt hav".

Som nævnt kan brunviolet Filipstadgranit forveksles med Torpagranit, som dog har mere rektangilære kalifeldspatter, mere fremtrædende orangerøde partier og en mere kornet grundmasse, som man også ser det i den nærtstående Varbergcharkockit. Der er også der risiko for forveksling med Kindagranitten fra Östergötland. Kindagranitten kan kendes på, at der kun er én slags øjne, som er brune, ofte zonare med mørkere randområde. Endvidere er kvartsen altid tydeligt blå i Kindagranitten og orangefarvet plagioklas mere fremtrædende - både som velafgrænsede enkeltkorn og som evt. ufuldstændige øjeringe.