Filipstadstriben

Navnet Filipstadgranit blev først anvendt af Törnebohm i 1881 om den porfyriske granit omkring byen Filipstad i Värmland. Betegnelsen omfatter for svenske geologer alle grovporfyriske granitoider i SVB, men det synes for mig at være en for voldsom generalisering til at være fornuftig i ledebloksammenhæng. Betegnelsen Filipstadgranit vil således her blive anvendt om granitter fra ”Filipstadstriben” som strækker sig fra Trysil (Norge) i nord til området omkring Karlskoga i syd. Det betyder, at grovporfyriske granitter fra Askersundsuiten (Askersundgranit, Graversforsgranit m. fl.), Vimmerbybatholithen (Kindagranit m. fl.) og fra områderne omkring den sydlige del af Vättern (Barnarptyper) omtales for sig selv.

Metamorfose og deformering

Filipstadstriben afgrænses mod vest af protoginzonen, som fortsætter ned langs Vätterns vestbred. De granitiske bjergarter i området mellem Protoginzonen og Den Sveconorvegiske Frontale Deformationszone (SFDZ) er metamorfoserede og deformede i meget varierende udstrækning. Forandringerne kan have karakter af epidotisering af plagioklasen, chloritiserng af mørke mineraler, granulering af kvarts og kalifeldspat samt mere eller mindre udtalt foliering med dannelse af gnejsgranitiske bjergarter, som trods deformeringen ofte vil kunne identificeres som stammende fra Filipstadstriben.

Alder

I Filipstadstriben findes både bjergarter , som hører til fra TIB 1 (ca. 1,8 Ga.) og til TIB 2 (ca. 1,7 Ga.). Det er muligt, at forholdene er mere komplicerede end kortet giver anledning til at tro. Der er ikke nogen systematisk forskel i udseendet på blokke fra de to generationer.

Petrologi

Filipstad-granit findes i mangfoldige variationer. Til trods herfor er den relativ let at kende idet iøjnefaldende, karakteristiske træk går igen i de fleste varianter. Prototypen en porfyrisk granit med runde, afrundede eller but-firkantede øjne af perthitisk kalifeldspat (mikroklin). Nogle af dem (sjældent alle) omgives af øjeringe af plagioklas.

Comagmatiske mafiske bjergarter er et fremtrædende element i Filipstadstriben. Det viser sig dels som isolerede mafiske enklaver og dels som forskellige former for magma-mixing/mingling.

Typeinddeling af Filipstadgranitter

Man kan skelne mellem forskellige typer af Filipstadgranit. Der er ud over de rene typer utallige overgangsformer.

• Trikoloregranit: Klare, rene "trikolorefarver" (rødlig kalifeldspat, gullig plagioklas, blålig kvarts). Findes især i den nordlige del af Filipstadstriben, incl. Trysil i Norge - kaldes her Trysilgranit.
• Brunviolet Filipstadgranit: Mere afdæmpede "jordfarver". Dominerer i den centrale del af Filipstadstriben.
• Hagforsgranit Det er en grovkornet ikke-porfyrisk trikoloregranit med et broget udseende. Danner en intrusion i Filipstadgranitten nord og øst for Filipstad.
• Kristinehamngranit kaldes af svenskerne for småporfyrisk Filipstadgranit. Er tæt på protoginzonen og ofte deformeret.
• Globegranit: Syd for Filipstad - især omkring byen Kortfors findes granitter med tydelige lyse øjenringe.