Finspånggranit eller -gnejsgranit er en grovporfyrisk granit med røde rektangulære eller afrundede kalifeldspatmegakryster i en mørk grundmasse med brunlig/grønliggrå plagioklas, hornblende og biotit samt iøjnefaldende, ofte blålig kvarts.
Finspånggranit adskiller sig kemisk fra de andre granitter i Askersundsuiten ved at være peraluminøs og kalk-alkalin, hvilket i praksis især viser sig ved at der er ret stort indhold af plagioklas. Årsagen til den afvigende kemi er formentlig, at intrusionen er sket i et område med metamorfe sedimentære bjergarter, som delvist er assimileret. Det er også påfaldende, at der ikke til Finspång-intrusionen er knyttet mafiske enklaver.
De fleste områder i Finspångmassivet er ret gnejsede, men mod syd er der to områder, som stort set har undgået deformering.
Ikke-deformeret Finspånggranit er i sin typiske fremtoning en overordentlig smuk bjergart og velegnet som ledeblok. Forveksling kan ske med visse typer af Askersundgranit og Graversforsgranit, men de klare rød/blå farver og den rigelige forekomst af plagioklas kan hjælpe ved bestemmelsen. De gnejsgranitiske typer kan især forveksles med Loftahammargnejsgranit og lignende bjergarter fra den sydøstlige del af Askersundsuiten
Högdahl, Andersson and Eklund. 2004: The Transscandinavian Igneous Belt (TIB) in Sweden: a review of its character and evolution. Geological Survey of Finland. s. 32-33
Wikström, A. & Aaro, S. 1986. The Finspång augen-gneiss massif–geology, geophysics and relationships topost-orogenic granites. Sveriges Geologiska Undersökning C 813. 39 p.