Nord og nordøst for Norrköping ligger tre større intrusioner samt en masse satellit-intrusioner med granitiske bjergarter, som tilhører TIB 0 og altså har en alder på ca. 1,85 Ga. Det drejer sig om Graversfors-, Stavsjö- og Jönåker-intrusionerne. Især mellem Stavsjö og Graversfors ligger en del enklaver, som oprindeligt blev opfattet som værende lidt ældre og derfor mere påvirkede af den svecofenniske orogenese (serorogene eller sent-orogene), mens de øvrige blev opfattet som postorogene og dermed mindre deformerede. Efter nyere opfattelse er der ikke grund til at skelne på denne måde, idet de alle i større eller mindre grad er påvirkede af den svecofenniske orogenese, omend der selv inden for små områder kan være ret stor forskel på i hvor stor udstrækning det giver sig til kende.

Hovedparten af bjergarterne er grovporfyriske - ofte med rektangulære megakryster.

Graversforsgranit

Graversforsmassivet har en næsten cirkulær udbredelse med en diameter på ca. 10 km. 90% af forekomsten består af porfyriske granitter, mens den sidste tiendedel udgøres af en ganske anderledes udseende enskornet granit fattig på mørke mineraler og plagioklas.

Bjergarterne i den vestlige del af massivet er generelt mere SiO2-holdige end dem i den østlige del.

• Rød Graversforsgranit er en granittype, som næsten udelukkende består af rød perthitisk feldspat og kvarts, som typisk er blålig/violet, men som også kan være (mørke)grå/røgfarvet. Begge mineraler danner aggregater, som snor sig ud og ind mellem hinanden i et mønster med meget uregelmæssige men ret skarpe korngrænser. Mange feldspater danner karlsbadertvillinger. Der er ingen eller få selvstændige gulbrune plagioklaskorn. Kun lidt biotit i velafgrænsede, kompakte aggregater. Per Smed angiver som et kardinalpunkt at bjergarten ikke indeholder titanit, og at det er måden at skelne den fra den ellers lignende Vånevikgranit, som dog også har et større indehold af mørke mineraler - især chloritiseret biotit, som danner mere fjerede aggregater end det ses i rød Graversforsgranit. Det er også karakteristisk at kvartskornene ligger mere isolerede fra hinanden i Vånevikgranit, mens de danner et net, der breder sig gennem næsten hele stenen i rød Graversforsgranit). Der er ingen deformationstegn. Rød Graversforsgranit findes i små områder centralt i den vestlige del af intrusionen og muligvis også i randområderne mod nord.
• Porfyrisk Graversforsgranit har rektangulære eller moderat afrundede megakryster af perthitisk feldspat, som kan måle op til 6 cm og ofte danner karlsbadertvillinger. Megakrysterne hviler i en grov mellemmasse af kvarts (grå eller blålig), mørke mineraler (biotit, hornblende og i mørke varianter evt. bronzit (gl. navn for magnesiumrig orthopyroxen) og fayalit) samt plagioklas, som enten kan være rød/orangefarvet pga. hæmatitimprægnering eller forvitre i grågule toner. Plagioklas kan undertiden danne som regel ufuldstændige øjenringe omkring de store kalifeldspater. Efter farven på de store kalifeldspatter kan man skelne mellem rød porfyrisk Graversforsgranit og brun porfyrisk Graversforsgranit. Der er glidende overgange og de porfyriske typer kan ligeledes være vanskelige eller umulige at skelne fra Askersundgranit og måske også Finspånggranit, som dog indeholder mere plagioklas i melllemassen.
  Endelig findes også en ejendommelig helt mørk type, som ved første øjekast ligner en gabbroid dybbjergart. Den har store sortimprægnerede feldspatmegakryster (orthopyroxen?) og spredte lidet iøjnefaldende blå kvartskorn samt mange mørke mineraler inkl. fayalit. Denne såkaldte mørk porfyrisk Graversforsgranit kan minde om finske tirillitter, men er mere porfyrisk.

Stavsjögranit

Stavsjögranit findes i et lille massiv øst for Graversforsintrusionen. Man forestiller sig, at de oprindeligt har været en del af samme intrusion, men er blevet adskilt ved erosionsprocesser. Her findes grovporfyriske bjergarter med rekangulære megakryster, som ofte ligger subparallelt lejret

Jönåker-gnejsgranit

Jönåkergnejsgranit findes i det nordøstligste af intrusionerne i Askersundsuiten. Udtalt gnejsgranitisk. Uanvendelig som ledeblok.