Omkring byen Kisa er der et stort område med en ret karakteristisk bjergart, som har en granitisk til kvartsmonzonitisk sammensætning. Den er af Per Smed navngivet efter Kindakanalen, som er en sidegren til Götakanalen.

Det er en porfyrisk granit med brune/rødbrune/rødviolette kalifeldspatøjne, som typisk alle har næsten samme farve. Øjnene er ofte zonare, typisk med et mørkt randområde og lysere kærne. Ofte er øjnene tilnærmet (seks-)kantede - et fænomen, man også kan se i porfyriske Flivikgranittyper. Der er et ret højt indhold af plagioklas, som ofte er hæmatitimprægneret og derved får en udtalt orangerød farve. Plagioklasen ses både som selvstændige korn i mellemmassen, som oftest ufuldstændige ringe omkring kalifeldspatøjnene og endelig som indeslutninger i øjnene. Der er rigeligt kvarts, som har en iøjnefaldende blå farve. Indholdet af mørke mineraler kan være ret højt, og eksempler på magmamingling (mafiske xenolither) forekommer.

Den kan ligne brunviolet Filipstadgranit og især brunspættet Kristinehamngranit, men skal kunne genkendes på at kvartsen altid er blå, at der næsten aldrig fuldstændige plagioklasøjeringe og på, at alle øjne har samme brunlige farve. I forhold til Kristinehamngranit er kvartsindholdet betydeligt større.