Vimmerbybatolihen består af granitter (og små mængder mafiske dybbjergarter) af TIB 1-alder (1,81-1,77 Ga) og indtager det nordligste Småland og tilgrænsende dele af Östergötland. Inde i granitområderne er der strøg af overvejende ryolitiske vulkanitter af tilsvarende alder. Batholithen afgrænses mod syd af Oskarshamn-Jönköping-bæltet (OJB), som er et bælte med flettede strøg af temmelig deformerede bjergarter. Det har været opfattelsen, at OJB var svecofennisk, men det har vist sig at bjergarterne nok er en smule ældre end de omkringliggende TIB-bjergarter, men ikke er af svecofennisk alder.

Uthammargranit, Götemargranit og Jungfrungranit er små selvstændige intrusioner i det østlige udkantsområde af Vimmerbybatholithen. De tilhører en yngre generation af anorogene granitter og behandles for sig selv

Mange af granitterne i Vimmerbybatholithen har den for Smålandsgranitter karakteristiske rødlige alkalifeldspat og mange har også violet/blålig kvarts. Enskornede typer vil kun vanskeligt eller umuligt kunne skelnes fra lignende typer fra den sydligere del af Småland. Dog er der nok en - ikke undtagelsesfri - tendens til at Vimmerby-typerrne indeholder færre mørke mineraler. Disse granitter kaldes under ét for røde Smålandsgranitter. Nogle af dem er så tilpas karakteristiske, at de har fået deres eget navn. Det gælder Älögranit, Tunagranit og Tranåsgranit.

Der er i Vimmerbybatholithen store områder med øjegranitter, som af svenske geologer kaldes Filipstadgranitter. På kortet ses, at øjegranitterne er koncentreret i den nordøstlige del af batholithen, men generelt er billedet meget broget, og der er overgange mellem øjegranitter og enskornede typer.

Den mest udbredte type findes omkring byen Kisa, men er dog navngivet efter en kanal, der gennemskærer området - Kinda-kanalen.

Andre øjegranitagtige bergarter med selvstændigt navn er Flivikgranit, Mariannelundgranit (muligvis det samme som Järedagranit) og Virbogranit. I Östergötland findes røde øjegranitter med røde eller utydelige øjeringe af plagioklas.