Loftahammargnejsgranit ligger helt nede i det sydøstlige hjørne af Askersundsuitens bjergarter. Der er nogen diskussion om dens tilhørsforhold til suiten og bjergarten adskiller sig fra resten af suitens bjergarter ved den rigelige tilblanding af mafisk magma og ved den udtalte forgnejsning grænsende til mylonitisering. Til gengæld har den store kalifeldspatmegakryster til fælles med de andre bjergarter. Disse er dog selvfølgelig ofte noget udtrukne som følge af forgnejsningen. Bevarede plagioklasøjeringe kan ses, men mangler oftest. Kvartsen kan være grå eller blålig (typisk i følge Rudolph). Typer med relativt få mørke mineraler (lys Loftahammargnejsgranit) er næppe til at skelne fra andre øjegnejser, mens mørke typer Loftahammargnejsgranit måske er brugbare ledeblokke - især hvis de har intakte eller ufuldstændige plagioklasringe omkring nogle jalifeldsoatter.
Hällagnejsgranitten dukker op mellem Graversfors og Loftahammer. Også denne bjergart er udtalt gnejset og kan ikke bestemmes med rimelig sikkerhed.
Högdahl, Andersson and Eklund. 2004: The Transscandinavian Igneous Belt (TIB) in Sweden: a review of its character and evolution. Geological Survey of Finland