Karlshamngranitten er intruderet i slutningen af den dano-poloniske orogenese 1.465-1.426 Ma. Det er en øjegranit med megakryster af mikroklin på op til 5 cm (i sjældne tilfælde op til 10 cm). Øjnene er oftest rektangulære, ofte karlsbadertvillinger og ofte moderat ensrettede. De svømmer i en mellemmasse af rigeligt plagioklas, kvarts, kalifeldspat og biotit. Ofte rigeligt titanit. Kvartsen er ofte granuleret - en følge af påvirkning under den dano-poloniske orogenese. Plagioklasen har ofte et grønligt skær pga. delvis omdannelse til epidot. Biotitten er oftest samlet i netagtige mønste - dette i modsætning til Revsundgranitten, hvor de mørke mineraler oftest sidder i reder.

Granitten findes i to adskilte intrusioner. Den ene som ligger nord for Karlshamn rummer den ovenfor beskrevne type. Den anden ligger lidt mod nordøst omkring Eringsboda. Her er granitten som oftest lidt fattigere på mørke mineraler, og der er stedvist hvide plagioklasringen omkring afrundede, ret røde kalifeldspater. Denne type kaldes Eringsbodagranit. Typer mere præget af deformering findes ved Yasjö - kaldes Yasjögranit. Her er kalifeldspaterne er mere ovale end cirkelrunde og biotitten ligger i parallelle slirer.