Karlshamngranitten er er et af medlemmerne i en gruppe af relativt udeformerede granitter, som intruderede det ældre grundfjeld i Blekinge/Skåne/Bornholm-området 1.465-1.426 Ma - dvs. i forbindelse med den danopoloniske orogenese.

Det er en øjegranit med megakryster af perthitisk alkalifeldspat (mikroklin) på op til 5 cm (i sjældne tilfælde op til 10 cm). Øjnene udgør ca. 30% af bjergarten (10-50%) og er oftest uregelmæssigt rektangulære, ofte karlsbadertvillinger og ofte moderat ensrettede. De svømmer i en mellemmasse af rigeligt plagioklas, kvarts og alkalifeldspat, som er mere eller mindre mørktfarvet af biotitnistre, som typisk danner netagtige mønstre. Kvartskornene er grålige til røgfarvede og op til 10 mm. Plagioklasen kan have et let grønligt skær pga. delvis omdannelse til epidot, men kan også være helt mat, hvid pga. seriticering. Der er ofte rigeligt titanit.

Granitten findes i to adskilte intrusioner. Den ene som ligger nord for Karlshamn rummer den ovenfor beskrevne type. Den anden ligger lidt mod nordøst omkring Eringsboda. Her er granitten som oftest lidt fattigere på mørke mineraler, og der er stedvist hvide plagioklasringen omkring mere afrundede, ret røde kalifeldspater. Denne type kaldes Eringsbodagranit. Typer mere præget af deformering findes i et lille isoleret strøg SØ for Eringsbodaintrusionen. Denne type kaldes Yasjögranit. Her er kalifeldspaterne er mere ovale end cirkelrunde og biotitten ligger i parallelle slirer, så bjergarten begynder at minde om en øjegnejs.

Selv ikke i sin typiske fremtoning med store uregelmæssigt, kortrektangulære alkalifeldspatøjne i sarte farver er Karlshamngranit nogen helt pålidelig ledeblok. Der er mange varianter, og mange af disse - både typer med ekstra mange parallelle alkalifeldspatter og mere enskornede typer - kan ikke typebestemmes. Selv typiske Karlshamn-granitter kan forveksles med de typer af Revsundgranit, som har rødlige alkalifeldspatmegakryster (Björnagranit). Øjnene i Revsundgranit er som regel mere regelmæssigt rektangulære og ofte med større forskel mellem længde og bredde, ligesom biotit er som regel samlet i mere kompakte reder. De porfyriske granitter i Askersundsuiten (Graversforsgranit m. fl.) har mere dybtfarvede alkalifeldspatter og mørkere mellemmasse. Rätangranit kan være en farlig dobbeltgænger. Det samme gælder Fellingsbrogranit og lignende typer fra Midtsverige. I øjegnejser er feldspatøjnene trukket ud i to modsatrettede tunger bestående af feldspatkorn, kvartsen er granuleret og mørke mineraler er lejret i parallelle striber, så hvis man husker at bedømme en sten både fra siden og fra fladen, burde øjegnejs ikke udgøre et problem.