Aplitgranitter og porfyraplitter findes i flere små afgrænsede områder i Vehmaa-massivet samt som gangdannelser i de andre bjergartstyper. Der findes også aplitter i andre rapakivimassiver, og det er ikke altid muligt at bestemme oprindelsesstedet. Man kan lægge vægt på, at typer fra Åland og Rödö - hvor aplitter også er relativt almindelige - er mere røde i farven end aplitter fra det finske fastland, som ofte har en mere lyserød, grålig eller brunlig farve. Ligeledes er det karakteristisk, at de fleste aplitter fra det finske fastland er porfyriske, hvilket - så vidt jeg er orienteret - ikke er tilfældet på Åland og Rödö.

Aplitgranitter har principielt en finkornet grundmasse, som helt overvejende består af alkalifeldspat og kvarts. Grundmassen kan delvist bestå af mikropegmatit, men oftest er mikrogranitisk. Miarolitiske hulrum med krystalvækst ses hyppigt.

Principielt bør mængden af mørke mineraler altså være yderst beskeden, men finske geologer accepterer et vist indhold af disse uden at forkaste aplitbetegnelsen. Der er oftest små runde strøkorn af kvarts, og meget ofte desuden runde eller kantede alkalifeldspatstrøkorn - i så fald tales om porfyraplit. Alkalifeldspatstrøkornene kan have ring af plagioklas og rene plagioklasstrøkorn ses også.

Overgangen mod granitporfyrer bliver med de anvendte definitioner næsten umærkelig.

Undertiden ses de mørke mineraler samlede i aggregater på 1-2 mm's størrelse, som ligger jævnt fordelt på overfladen. Denne type kaldes prikgranit eller porfyraplitisk prikgranit, hvis der er feldspatstrøkorn.