Den dominerende bjergartstype i Vehmaa-massivet er grovkornet porfyrisk granit med tilnærmet pyterlitisk tekstur. Det indebærer, at der er delvist afrundede, perthitiske alkalifeldspatmegakryster (ovoider) med en størrelse på op til 4-5 cm - dog oftest væsentlig mindre. Ingen eller få af disse har en plagioklasring, som hvis den er til stede, er smallere end man ser det i Viborgbatholithen. Der er ofte rigeligt med indeslutninger af mørke mineraler, plagioklas og kvarts i alakalifeldspatmegakrysterne. Indeslutningerne kan være koncentrisk anordnet, men sjældent så udtalt som i Viborg-massivet.

Mellemmassen mellem megakrysterne består af kalifeldspat, plagioklas, kvarts og mørke mineraler, som overvejende udgøres af hornblende. Kvartsen ses ofte i to generationer. Kantede kvartskorn i guirlandekonfiguration omkring de store feldspatter er ikke almindelig. Mikrografisk tekstur ses kun sjældent.

Farven på den pyterlitagtige rapakivigranit fra Vehmaa er oftest gråbrun - ofte med grønligt skær fra plagioklasen. Mere rødlige typer ses dog også, ligesom der også findes meget mørke typer.

Lignende bjergarter udgør også hovedparten af Laitilabatholithen, hvor de kaldes "normal Laitila-rapakivigranit" eller pyterlitagtig Laitila-rapakivigranit. Som regel er feldspatmegakrysterne i Laitilaeksemplerne dog større og mere afrundede end man ser det i Vehmaa. Det vil dog oftest ikke være muligt med sikkerhed at afgøre, fra hvilket af massiverne en prøve stammer. Ofte anvendes fællesbetegnelsen Nystad-rapakivier om bjergarterne fra de to områder.

Det er karakteristisk for de pyterlitagtige rapakivigranitter fra Laitila og Vehmaa, at de i deres kemiske sammensætning er mere basiske end pyterlitter fra Viborgmassivet. Det indebærer, at de har et større plagioklasindhold, og ikke mindst, at der ud over biotit også er hornblende som mørkt mineral!

Der er mange gode argumenter for at undlade at bruge pyterlitbetegnelsen for rapakivigranitter uden for Viborgmassivet. De granittyper fra Ålandsøerne og fra Kökarsfjärden, som kaldes pyterlitter, adskiller sig også i væsentlig grad fra prototypen. Faktisk fremhæves det oftest i beskrivelsen af disse bjergartstyper, at feldspatmegakrysterne ikke er runde - det ville derfor være mere korrekt at benævne dem porfyriske granitter.