Enskornede biotitgranitter er ofte resultat af vidtgået magmatisk differentation. Magmaen består overvejende af kalifeldspat, albit og kvarts. Fluoindholdet er blevet så koncentreret, at der udfældes fluorholdige mineraler. Blandt andre stoffer, der opkoncentreres kan nævnes lithium, tin og bor. Indholdet af mørke mineraler (udelukkende biotit) er lavt. Magmaen indeholder endvidere større mængder vanddamp end den oprindelige magma, hvilket fører til dannelsen af miarolitiske hulrum med vækst af krystaller af kalifeldspat og kvarts og ofte desuden fluorit, topas og evt turmalin.

I Viborgbatholithen findes flere små enklaver med sådanne bjergarter - mest kendt er området ved Kymi nord for Kotka, hvor der er et stort stenbrud. Af andre forekomster kan nævnes Artjärvi og Sääksjärvi.

Lignende granitter findes i Viborgs satellitintrusioner Ahvenisto og Suomenniemi og i Eurajoki i Laitila (Väkkärä-granit).

I den nordvestlige udkant af Viborg-batholithen - tæt på Ahvenisto - er der et større område med enskornet biotitgranit, som jeg ikke har fundet beskrivelser af. Den er formentlig ikke topasførende.

Kymi-intrusionen

Intrusionen er koncentrisk opbygget med enskornet granit perifert og porfyrisk granit centralt. Den enskornede granit er den mest udviklede og indeholder mest topas og andre sjældne mineraler. En 2-3 m bred grænseflade mod den omkringliggende rapakivigranit er udviklet som pegmatit - såkaldt stockscheider-pegmatit. Her vokser biotitkrystaller vinkelret ind i pegmatitten fra kontaktfladen.