Lappee-granit er en enskornet granit af ret basisk type, som findes i områderne omkring Lappeenranta. Centralt i forekomsten findes et område med mere porfyriske typer, som Hackmann kaldte Sinkko-granit.

Disse granitter anses for at høre til de ældste i Viborg-batholithen. De adskiller sig ret markant fra andre rapakivigranitter. De blev først omtalt af Walter Wahl, som kaldte den Lappee-syenit, men Hackman, som beskriver den indgående, mener, at der næsten altid er så meget kvarts til stede, at den bør kaldes en granit. Teksturen er let porfyrisk med rektangulære, mikrotoperthitiske alkalifeldspatter af lidt forskellig størrelse - max. 2 cm. Disse feldspatter har enten en lys grå farve eller har et brunligrødt skær. De ligger i en mellem- til grovkornet grundmasse af kvarts, plagioklas, kalifeldspat og mørke mineraler i form af biotit og hornblende i vekslende mængdeforhold. Kvartsen er ofte idiomorf. Når hornblende er dominerende mørke mineral er der også tit pyroxen til stede, og der er glidende overgange mod den mørke tirilit.

Sinkko-granit adskiller sig fra Lappee-granit ved at være knapt så basisk og ved at have en lidt mere porfyrisk tekstur.

Typer med mere finkornet grundmasse forekommer også. Disse er ofte mere basiske med indhold af fayalit og kan have et granitporfyrisk udseende. De ses i mindre områder vest og syd for Lappeenranta.