Tirilit er en ikke helt veldefineret bjergart. Wahl indførte begrebet og forstod herved en enskornet eller moderat porfyrisk bjergart med en mat, meget mørk fremtoning. Stedvist ses grønlig schillereffekt. Selv om bjergarten umiddelbar ligner en gabbro, viser nærmere undersøgelse, at der er et ganske stort indhold af kvarts, som for det meste også er næsten sortfarvet, så det drejer sig i virkeligheden om en granit.

Hackmann mener, at den grønsorte imprægnering med mørke bjergarter kan finde sted hos alle typer rapakivigranitter, og at det derfor ikke er fornuftigt, at anvende en speciel betegnelse. Oftest ses fænomenet ved Lappee-granitter, men også andre typer kan rammes.

Under alle omstændigheder er det en meget speciel bjergart, som er blevet brudt i stor stil pga. finnernes forkærlighed for at anvende helst helt sort bjergarter til monumenter - især gravsten. Jeg synes det er fornuftigt, at anvende navnet tirilit for disse bjergarter.

Tirilitter er særlig hyppigt forekommende i det nordøstlige hjørne af den finske del af Viborg-batholithen. Palin granit markedsfører bjergarten som "baltic green".

Lignende mørke bjergarter findes også i Laitila og Vehmaa.