Viborgitter er meget karakteristiske porfyriske rapakivigranitter med runde alkalifeldspatmegakryster (ovoider) omgivet af en ring af plagioklas. De er opkaldt efter den karelske by Viborg (ofte stavet Wiborg eller Vyborg), som efter vinterkrigen blev annekteret af Rusland. Udtrykket "viborgit" blev først anvendt af Walter Wahl i "Die Gesteine des Wiborger Rapakiwigebietes" fra 1925.

Ovoider

Ovoider (æg) er oftest brunlige/rødlige, runde/ovale perthitiske alkalifeldspatmegakryster. De fleste har en tydelig ring af plagioklas, som typisk måler 1-3 mm. Plagioklasringene kan være vanskelige at se på uforvitrede overflader, da farveforskellen på alkalifeldspatten og plagioklasen kan være ringe. På forvitrede overflader vil plagioklasringen have en lysere farve og dermed træde tydeligt frem. Oftest måler ovoiderne 3-4 cm, men de kan være endog meget større. Ovoiderne består oftest af et enkelt alkalifeldspatkrystal, men karlsbadertvillinger ses ikke sjældent, og især store ovoider kan være sammensat af adskillige sammenvoksede krystaller. Undertiden ses aggregater af små kvarts- og kalifeldspatkorn, som har samme runde form som alkalifeldspatmegakrysterne, og disse aggregater kan tilmed på samme måde som megakrysterne have en plagioklasring.

Indeslutninger i ovoiderne

Der er som regel mange små indeslutninger af andre mineraler inde i de ovoiderne. Indeslutningerne består af kvarts, plagioklas og mørke mineraler. Kvartsindeslutningerne er ofte kommaformede med konkave afgrænsninger, og der kan på grænsen mod perthiten være en smal rand af mikropegmatit. Plagioklasindeslutningerne kan være rektangulære (idiomorfe) eller have karakter af at være et afblandingsprodukt (pletperthit). Det er karakteristisk for indeslutngerne i viborgitter fra Viborgbathotten, at indeslutningerne ofte er tydeligt koncentrisk anordnet - dette i modsætning til, hvad man ser på Ålandsøerne.

Grundmasse

Grundmassen består overvejende af kvarts og kalifeldspat. Kvartsen findes i to generationer. I 1. generation er kvartsen størknet som højkvarts, og kvartskornene er runde eller har evt. en dihexaedrisk form. De kan være op til op til 1 cm og er i almindelighed ikke i væsentlig grad korroderede, men der kan være små indbugtninger, som er fyldt med grundmasse. Kvartskorn af 2. generation er mindre, allotriomorfe og lejret interstitelt mellem de andre mineraler - af og til i mikrografisk tekstur, som dog sjældent er særlig fremtrædende. Grundmassen indeholder også plagioklas, hornblende og biotit.

Mørk viborgit

I nogle områder af Viborg-batholithen har viborgitter et større indhold af plagioklas samt af hornblende og evt. også pyroxen og fayalit (jernrig olivin). Det fører til, at farven ændres mod det brunlige, og at der nogle gange kommer et grønligt skær. Oftest er der også færre ovoider i denne såkaldte "mørke viborgit". Plagioklas kan her optræde som selvstændige idiomorfe strøkorn med en størrelse på op til 1 cm.

Mørk viborgit findes i flere områder i den vestlige del ag massivet (se kort)

Forvekslingsmuligheder

Det eneste andet sted, hvor helt typiske ovoider ses er på Ålandsøerne. Her vil ovoiderne normalt være mindre - 1-2 cm - men især i det nordøstlige område ved Vårdö ses eksempler på Ålandsbjergarter med lidt større ovoider, som så til gengæld kun har en ret tynd plagioklasring.

I Laitila- og Vehmaa-massiverne ses også ovoider, men altid mere som isolerede enkelt-individer i stedet for på den tætpakkede måde, de optræder på i Viborg- og Ålandsmasssiverne. Plagioklasring omkring ovoiderne ses kun undtagelsesvis i Laitila og Vehmaa.