Rapakivigranitter er ikke ret tilbøjelige til at danne pegmatiter, men aplitter forekommer ret hyppigt i nogle intrusioner.
Nordingrå er ikke kendt for aplitgange, men de findes dog. Teksturen kan være enten mikrogranitisk eller granofyrisk. I ægte aplitgranitter bør indholdet af mørke mineraler være lavt. Typer med spredte aggregater af mørke mineraler findes dog og kaldes på Ålandsøerne og i Finland for prikgranitter. I relation til aplitiske områder ses ofte miarolitiske hulrum, som kan være udfyldt af krystaller, bl. a. calcit og fluorit. Nordingråbjergarter kan således lige som Rödöbjergarter undertiden bruse med saltsyre.