Granofyriske løsblokke er relativt almindelige i Nordingråområdet, men kendes mig bekendt ikke som faststående bjergart.

Hvorvidt disse granofyrer er identiske med den af Zandstra omtalte granofyr fra Den Botniske Bugt, får indtil videre stå hen i det uvisse. Det står dog fast, at den botniske granofyrs formodede hjemsteder på bunden af den botniske bugt (som Eskola fastlagde allerede i 1928), svarer ganske godt til de områder, som benævnes "Den Botniske Rapakivibatholit", og som efter alt at dømme er en direkte fortsættelse af Nordingrå-batholithen ud i Den Botniske Bugt. Mon ikke den botniske granofyr, som af Zandstra angives at have meget varierende fremtoninger, og vores Nordingrågranofyr begge er variationer af samme bjergart?

Granofyrer fra Nordingrå findes i mange farvevariationer, hvoraf de grålige og brunrøde synes at være de mest karakteristiske for området. De har en granofyrisk grundmasse medvarierende antal strøkorn af feldspat og kvarts.

Som andre granofyrer har de ofte miarolitiske hulrum evt. med calcit. Miarolitiske hulrum, som er helt udfyldt af kvarts og feldspat vil også kunne afsløres ved disse områders grovkornethed i forhold til omgivelserne. Det er også karakteristisk, at feldspater her fremstår som mere klar rød og uden perthitisk lamellering.

Mørke mineraler kan være stort set fraværende, mens der i andre typer kan være en del hornblende.

Plagioklas vil ofte være delvist epidotiseret, hvorved opnås en grønlig farve.