Rapakivimagmatisme er karakteriseret ved at være bimodal . Det betyder, at vi at gøre med to magmatyper - en sur og en basisk - som findes i samme intrusion. Som hovedregelblandes disse to magmatyper ikke med hinanden, men når det alligevel sker kan det enten være i form af magmamixing eller magmamingling.

• Ved magmamixing blandes magmaerne helt ind i hinanden, og der dannes en homogen, hybridbjergart
• Ved magmamingling hvirvles magmaerne ind i hinanden, så der dannes et mønster med hhv. mafiske og granitiske bjergarter, som kun i ringe omfang reagerer med hinanden. Tænk på en gammeldags marmorkage.

Ved magmamingling-processen dannes karakteristiske blandingsbjergater, som traditionelt kaldes Ångermanlandsyenitgabbro eller Nordingråsyenitgabbro. Hvis de granitiske elementer er dominerende kan man bruge betegnelsen gabbrosyenit.

I typiske eksempler ses regulære strøg af rødorange granitisk materiale mellem grønilgrå plagioklasmegakryster og varierende mængder mafisk mellemmasse. Ofte kan man ses granofyrisk tekstur i disse strøg.

Som nævnt i opslaget om gabbroer, leukogabbroer og anorthositter er der i disse bjergarter et usædvanligt højt indhold af kalium, og balancen mellem magnesium og jern er forskubbet til fordel for jern. Ved sekunderær alteration kan det føre til, at de store plagioklasmegakryster bliver grønlige centralt og orangefarvede perifert. Herved fås bjergarter, som meget ligner egentlige syenitgabbroer.