Ragundagranitporfyr findes i et lille område i det centrale delmassiv. Den har idiomorfe megakryster af rødlig alkalifeldspat og færre af grønlig plagioklas i en finkornet mellemmasse med granitisk sammensætning. Der er både hornblende og biotitstrøkorn.

Som nævnt under hybridbjergarter vil også mange af disse have et granitporfyrisk udseende, men som regel med et lidt større indhold af mørke mineraler i grundmassen - som regel biotit. Typisk for disse hybridbjergarter er forekomsten af ca. 1 cm store, runde, koralrøde alkalifeldspatmegakryster med en hvid plagioklasrand. Der er som regel også korroderede kvartsstøkorn på 3-5 mm, ofte med den for Ragunda typiske langovale form.

Syenitporfyriske typer uden kvartsstrøkorn ses også.

Granitporfyr fra Ragunda er en ganske karakteristisk bjergart og en god ledeblok. Kun tilsvarende blokke fra Mårdsjömassivet synes at give oplagte forvekslingsmuligheder.

OBS: Zandstra anvender betegnelsen syenitporfyr for en heltbjergart med tæt eller meget finkornet blågrå/olivenbrunlig grundmasse og mange selvstændige eller sammengroede lyserøde kalifeldspatstrøkorn. Denne type vil jeg omtale under Ragundaporfyrer.